Haven in spe

Det var een af de andre solskinsdage, jeg tænkte jeg må ud og fotografere.

Lyset er rigtig flot på de her to fotos, som er taget ud over de slåede arealer, hvor fremvisninsgbedene skal være. Det er ikke slået det hele, måske en fjerdedel, men jeg er glad for at vi har valgt den tidkrævende køsning, så de store tunge maskiner ikke skal køre ind over “min” jomfruelige jord.

Haven ligger vendt mod syd, med udsigt over mosen og i det fjerne Smålandshavet. Der er andre lokaliteter som er smulle, det er jeg helt klar over. Men for mig er dette bare det bedste.

 

 

 

Nu med mere tang

Og vi gjorde det.

Vi tog 4 store sorte baljer, lagde bagsædet ned i den lille blå Panda, bredte en presenning ud og kørte ud til stranden og hentede tang. 2 gange kørte vi og væltede indholdet ud på marken, dér hvor tangbedet skal være. Hvor eksperimentet med at få strandkål og lignende til at gro i lerjord, sådan rent principielt.

Det dufter så dejligt og man får rørt sig så godt.

Man kan akkurat fornemme, at dagen så småt går mod hæld. Meeen det er nu smukkere i virkeligheden.

Solskinssøndag

Hold da op, det er længe siden har har skrevet, kan jeg pludselig se.

I dag skinner solen, vinden har lagt sig  og jeg skal UD. Ud og hente tang til tang bedene, har jeg tænkt mig.

I den ydre have går tiden med at holde møder og møder og møder og planlægge og tegne og finde priser og skrive beskrivelser og organisere og planlægge og kommunikere og…….. ikke noget at skrive om på en blog, sådan rigtigt. Det er så luftigt, det er så uvirkeligt.

Men nu kører vi ud i solen, mig og Mick, på denne dejlige solskinssøndag. Ned til havet og samler tang og spreder det ud til vores nye tangbed.

 

Bagedokumentation

Jeg har haft gang i et stort bageprojekt. Altså stort efter mine forhold og måske virker det lidt større fordi jeg først bagte til lillejuleaften og derpå bagte jeg til i går og i dag, da vi igen havde gæster.

Jeg lavede marcipanhorn, fladbrød a la pita og æbletærte. Jeg huskede at tage nogen fotos, ikke af det hele, men lidt har også ret. (ja, så lavede jeg også en skudefuld falafler (kikærtefrikadeller, men det må jeg skrive om en anden dag).

Først dejen til marcipanhorn og fladbrød/pitabrød. En gærdej. Men skønt begge slags brød er overordentlig lette og lækre er det IKKE en 100% hvededej. Hvilket kom sig ved et tilfælde, fordi jeg – da jeg skulle bage sidst, til lillejuleaften – næsten var udgået for hvedemel og jeg måtte tage hvad der var.

Så altså: En liter vand, 1/2 pk gær, 1 dl rapsolie, salt, 2 små spsk sukker, havregryn og rugmel til det er godt tykt og klistret, man kan ikke rigtig røre mere i det. Står natten over.

Om morgenen, eller hvornår det passer i ens program, ælter man op med hvedemel til en god dejkonsistens. Samlet set består dejen af mellem 1/3 og halvdelen hvedemel. Halvdelen af dejen udrulles til fladbrød/pita, der bliver 8 pænt store fladbrød. Prik med en gaffel, så puffer de ikke op under bagningen. De skal bage ca 10 min ved 200 grader.

Den anden halvdel rulles med 1/2 pakke smør. Man skærer smørret tyndt og lægger det ud på 1/3 af det udrullede dejstykke. Folder og ruller, folder og ruller, med let hånd. Hvis smørret “laver hul” i dejen, putter man mel på, så det ikke klistrer. I sidste udrulning ruller man til et langt, smalt stykke, som så skæres i trekanter. En klat marcipanfyld på, rul til horn, efterhæv ca. 20 min og bages ved 200 grader i ca 25 minutter.

Hornene er også gode dagen efter, bare lige en tur på brødristeren, så er de nærmest nybagte igen. Det gælder i øvrigt også fladbrødene, som jeg desværre ikke har foto af.

Det var så dejligt at bage fordi det hele lykkedes fint i den lille ovn, som vi har herude i alrummet.

Men SÅ lavde jeg også lige en æbletærte, og DEN var god. Og nem.

200 gr hvedemel og 50 gr majsmel plus lidt salt og 2 spsk sukker med i foodprocessoren. En halv pakke smør skåret i stykker derned også. På med låget, køre, så det ligner parmesan, hælde rismælk i, stille og roligt, så det samler sig. Skrab dejen ud i en dyb tallerken og stil ud i et koldt rum i en times tid eller mere.

Marcipanfyld: 1/2 rulle marcipan (det er jo faktisk 250 gr, men der bliver så også til 10 horn og en hel tærte til 8 personer). Ned i foodprocessoren. Kør med rismælk til konsistensen er passende grødagtig. Så er det lige klar til at smøre på horn-trekanterne og i bunden af tærteformen.

Videre med æbletærten. Den afkølede dej rulles TYNDT ud og en tærteform beklædes. Skær af rundt i kanten og brug den overskydende dej til at rulle een gang til og brug som låg.

I bunden smøres et lag marcipancreme. 2 store rå revne æbler lægges ovenpå, der dryssen med kanel og 3 – 4 spsk sukker samt saften af 1/2 citron. På med låget, ond i ovnen, bag 30 – 35 minutter. Nydes kold som den er eller med flødeskum eller creme fraiche eller soyafløde. Men pas på, den er stærkt vanedannende. Desværre har jeg ikke et foto.

Planer

Vejret har været udmærket i disse juledage. Alligevel er det ikke meget jeg har været ude. Men i går gik vi ud og målte op, så jeg kunne tegne skitse nr 2 af det ny haveanlæg. Der mangler en masse og det er langt fra præcist – men det er alligevel meget bedre end den første skitse jeg lavede.

Jeg tror også på at formen holder. Og formatet.

Jeg læser en del, mediterer som jeg har sat mig for, skriver et par kort, tænker og nyder at drive af sted i tiden, intet at skulle, ikke være træt. I går var jeg på nettet i mange timer for at opdatere diverse omkring Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ. Lægge pdf ud om året der gik og om den kommende sommeruge. Det tager skisme lang tid at skrive sådan en beretning, men det hører til når man driver en forening og, ja, så er det gjort.

Og så ser jeg ellers en masse film, åh, det er skønt. Kings Speech med Colin Firth, en fin lille film om den unge dronning Victoria, Helen Mirren som dronning Elizabeth (dengang prinsess Diana kørte galt, ja, hun blev jo dræbt), The Aviator (glimrende Leonardo Di Caprio), North and South (engelsk TV serie, glimrende, måtte gå på nettet og søge information om den engelske textilindustri).

Nu skal jeg klippes. Nytårsklipning

Haven – den helbredende

Det var på tide jeg fik skiftet selve blog billedet, for det sidste var helt tilbage fra juni måned. Det ser ganske vist lidt kunstigt ud at det sner i en sommerhave, men jeg har valgt dette billede, fordi anlæget af den helbredende have har fyldt så meget i både min indre og ydre have de sidste mange måneder. Sådan føles det, selvom det reelt kun er september, oktober og november samt selvfølgelig også december dette år at jeg har arbejdet så intenst med at udvide Den Helbredende Have og få den til at blive til dét, som den oprindelig var tænkt..

Det er et kæmpe projekt. Vores først planlagt stiftende generalforsamling gik der ged i, nu regner vi med at holde stiftende generalforsamling en aften i første halvdel af januar, nok den 10. eller 11. januar. Det er ikke helt på plads. Jeg er i færd med at finde en ny, stærk næstformand, vi skal søge midler her det første år. Drivhus, redskabskur, hegn mod dådyr og harer – og ja, mangt og meget som hverken Mick og jeg eller Hanne lige kan trække penge op af lommen til.

Så er der det praktiske arbejde i haven, som jeg heldigvis ikke er ene om, Hanne kommer og det er Hanne, der har sat alle planter i jorden. Jeg har udelukkende gjort bede klar. Her er et skønt foto, som jeg tog for fjorten dage siden, hvor alle planter på nær en 5-10 stykker var kommet i jorden. Som det er lige nu, er alle planter i depot, så DET er overstået.

Så er der det praktiske arbejde med at gøre klar til alle de ny bede som skal anlægges.  Her er et skønt kig ud over området, inden længe kan vi begynde at lægge ukrudtsdug hvor gangene skal være og derpå anlægge selve fremvisningsbedene. Vi regner med at plante planter fra depot og ud i fremvisningsbedene i efteråret 2012.

Alt det forreste tykke græs er på den kommende danseplads, her har tidligere været slåt og fint, men i 2011 fik vi ikke lige dét område holdt.

Så længe der ikke er sne, kan vi arbejde derude og jeg glæder mig til dagene mellem jul og nytår, hvor jeg vil kunne kmme derud, mens det er lyst. I dag KUNNE jeg strengt taget godt gå derud, solen skinner – men jeg har så andre ting på programmet lige i dag og også i morgen.

I næste uge er det vintersolhverv og dagene vil atter blive lysere. Jeg tænker at hen mod slutningen af januar vil det atter være lyst, når jeg kommer hjem fra rbejde, og der vil være en lang periode frem til november, hvor jeg i hvert fald en time de fleste af ugens dage vil kunne nyde at gå i haven. Jeg elsker at være derude.

Og så er der al planlægningen. Tankerne. Overblikket. Mick og jeg holder ugentlige møder med Hanne for tiden for at få et fælles overblik. Det går godt. VI har nogle få arrangemneter og kurser på bedding for 2012 – men det, der klart er prioriteret er selve anlægget af haven og IKKE aktiviteter, kurser og produktsalg.

Jeg mærker at 2012 kommer mildt imod mig allerede.

Her er lige et foto af kulsukker, som jeg plantede for et år siden, udplantningsmateriale fra Frøsamlerne. I forgrunden to små “Winter Cale”, frø af egen avl, jeg såede optimistisk sidste efterår og de her to planter har overlevet både den hårde vinter og sneglenes kål-lyst.

Og så et sidste foto af  surbunds depot bedet, lavet på en dertil pose indkøbt spaghnum. Bagved er skovplante depot bedet.

Dejlig varme i blæsevejr

Åh, så skønt at komme hjem. En runde i haven. Man kan se, det er ikke mørkt. Og så ellers ind i varmen og i ly for den stærke blæst, næsten alt vandet var blæst ud af havnen i Kragenæs, men færgen sejlede og jeg kom hjem.

Tænk, hvor er man heldig at man har sådan et dejlig varmt og bekvemt hus.

Tænk hvor er man heldig at man kan købe sig en bil, når man vil. Det vil jeg nu, efter 3 1/2 år uden bil, det har været fint, men nu er der et nyt nu og jeg har skrevet under i dag, får bilen leveret på onsdag.

Jeg tænker ofte at jeg må være født under en heldig stjerne – og jeg er taknemmelig for det. Det er nemlig ikke nogen selvfølge.

Tangprojektet

Her er en video om det tangprojekt, som vi er kommet med i og som forklarer hvorfor vi er ved at anlægge et tangbed, i første omgang kun 144 m2. Man må kravle før man kan gå.

Blade

Der er mange blade på havens plæner, som jeg i år ikke har fået tilfredsstillende revet sammen og anbragt på bede, hvor de gør gavn som gødning og jorddække.

Til gengæld har jeg gjort en masse andet, det vil jeg glæde mig over og fokusere på, fremfor at dyrke irritationen over det, som ikke lykkedes 100%.

Alle de nye planter er, stort set, i jorden, i eller uden potter. Arealet til de nye fremvisningsbede er gjort klar, så vi kan påbegynde opmåling og konkret design. Foreningsdannelsen er stort set på plads med vedtægter og bestyrelsesmedlemmer samt revision – organisatoriske processer herunder samarbejde, jura og økonomi – er tidkrævende og ind imellem grænsende til opslidende.

Areal til tangbed er opmålt, det samme gælder bed til vintergrøntsager. Måske lidt overmodigt, men det har været så fedt i år at kunne gå ud og hente løg, kartofler, gulerødder, porrer, squash og bønner. Selve måden vi fik det gjort på med søde wwoofere og jorden, der blev gjort klar med en maskine, var rent arbejdsmæssigt meget, meget overkommeligt. Så det håber jeg bliver sådan også i 2012, jeg er i forberedelsesfasen til dét nu.

Men egentlig ville jeg skrive om nogle helt andre blade. Der kommer nemlig med jævne mellemrum 3 forskellige blade med posten, tirdsskrifter som det også hedder.  Mick og jeg abonnerer på “Lev bæredygtigt” - tidsskrift om permakultur med mere.  Vi er medlemmer af LØS, Landsforeningen af økosamfund; denne forening udgiver et blad (tidsskrift), som denne gang handlede om fødevarer i fællesskaber. Sidst men ikke mindst er der bladet (tidsskriftet) Pengevirke, som vores pengeinstitut  Merkur udgiver. Dette  blad kan downloades her. Når de blade kommer, læser jeg begærligt og længes. Jeg bliver bekræftet i, at de tanker om verden og omegn, som jeg har gjort mig siden min pure ungdom, de fremtræder mere og mere virkeligt. Jeg længes efter at leve sådan og jeg havde troet og håbet at det skulle lykkes for mig og Mick at grundlægge/medvirke til en sådan form for fællesskab her på Fejø. Endnu er det ikke lykkedes, men der er dog ansatser til at noget sådant kan blive til virkelighed endnu i min levetid.

Haven vokser/4

I går gik vi derude et par timer.

NÆSTEN alle planter er kommet i jorden nu, det føles bare så godt. Hanne har arbejdet i mange timer, været her på hverdage. Her går jo en bus på Fejø. Hanne har også været her på weekend dage, blandt andet i går. Så cykler hun! Helt ude fra den anden ende af øen.

Her er blevet ryddet en masse op, så hele det efter mine begreber store område, som de ny bede skal anlægge på er klar til at blive slået. Det er simpelthen for stort til den lille elektriske græsslåmaskine.

Der er MASSER mere, som kan og skal ryddes op, men de går nok. Man må tage een ting ad gangen, ellers bliver man helt vervældet, drukner i det. Drukner i hvor meget der er som skal gøres.

I dag blæser det en halv pelikan, men det er ikke koldt. Så der var noget fedt ved at gå derude i suset.

Faktisk kan man se blå himmel nu og jeg kunne have fotograferet. Det gjorde jeg så ikke.

I morgen er det atter arbejdsdag. Det er mørkt når jeg tager af sted og mørkt når jeg kommer hjem. Alle de år jeg har arbejdet hjemme har jeg ikke været plaget af vinterens mørke, det må jeg sige at jeg er nu. Men hvad, træerne vokser ikke ind i himlen og arbejdet som sådan er jeg glad for. Og jeg er glad for at jeg ikke skal rejse til en stor by og bo dér hele ugen for at kunne tjene til dagen og vejen, det er der andre som gør. Til mit gemyt er det trods alt MEGET bedre at kunne være HER.

På onsdag holder vi stiftende generalforsamling. Vi mangler blot en 2. suppleant, så er bestyrelsen fuldtallig. En revisor mangler vi også. Men mon ikke det går med at få dem fundet, det håber jeg. Udfærdigelsen af vedtægter og foreløbig projektbeskrivelse tager også tid – men det kan jeg da rode med, selv om det er mørkt.