Der har været en del dage hvor jeg overhovedet ikke har været i haven. Livets andre gøremål har kørt henover mig som en maskine, så jeg næsten glemte at jeg faktisk bestemmer selv.
I dag var vi ude i stormen et par timer og det var dejligt. Vi flyttede en brændebunke, så der blev plads til forlængelse af et bed. Jeg målte op og satte pink snor, så det bliver lige og fint. Det blæste for meget til at begynde på alt det med at lægge pap og kvas i bunden, under gødningen. Men nu er der da gjort klar.
Pebertræet blomstrer. Mirabel og mandel er lige ved at springe ud. Tulipanerne vælter op med fede, sunde spirer.
Fotos fik jeg ikke taget, det må blive en anden dag.
Ja, det bliver ved at storme. Nu er el-ledningerne lagt i jorden, man bekymrer sig så ikke for, om de skulle falde ned.
Kirsebærcornel blomstrer, den er tidligt på færde, som alt muligt andet. Snart skal man måske til at slå græs.
KH mor