Ribsene er modne. Som røde rubiner hænger de i klaser, store enkeltbær i rækker på en snor. Følelsen i hånden, når man plukker en håndfuld klaser af. Lyden i spanden, når de rasler ned.
I går plukkede jeg 1900gram – det viste vægten, da de var ribbet og ordnet. I dag har jeg plukket en lignende portion, nu vil jeg gå ud og ribbe dem. Der er også en del hindbær, jeg tror jeg vil tage og koge en alliancemarmelade. Der kommer 50 folkedansere den 12. juli – de 20 af dem skal spise morgenmad her søndag morgen, så kan de få hjemmebagt brød med ost og syltetøj.
Jeg føler mig rig. Uhmmmm.

Ribs og hindbær er dejlige at dyrke i haven, jeg køber dem frosne, det med frost er nu også en god opfindelse. Så må jeg være lidt misundelig på dem, der har tingene i haverne.
KH mor
Man kan sige hvad man vil. Jeg er også glad for dybfrost – men der er en særlig både smag og glæde ved det, man selv har plukket.