Ja, det er ikke fra den fysiske haves verden, men min indre verden med alle de ring, der vokser dér.

I går var jeg på turismeudviklingsseminar med Kai. Det handlede om samarbejde – at etablere samarbejdsrelationer mellem turismeudbydere med henblik på at skabe produktpakker. Vi kørte sammen i bil til Odense, broen ud, færgen hjem. Ud 6.10, hjem 19 – vi havde ellers først troet at vi ville nå den kl 20. En time forærende på dén tid af dagen er i særdeleshed guld værd. Den tid, den tid.

Nå men på vejen hjem snakkede vi om vores fundraisingvirksomhed, det er primært inden for ø-turisme at vi virker. Og der er lige kommet svar fra endnu en fond på vores 2. STORE projekt. Og tænk, vi har fundraiset en million kroner nu. På et år. Det er jo ikke penge, der kommer i vores egne lommer, men som virker som investeringer i udvikling af ø-turismen.

Nu er der snart ikke flere blade på træerne, det er sjovt som det sådan hvert år kommer bag på mig. Mange af de dér årstidsting. Det er nu – det er ikke i morgen eller om en uge.

- at det er fuldmåne

- at stiklingerne skal plantes ud

- at planterne skal have vand

at, at, at, at.

Det er bare med at være opppe på dupperne, hvsi man vil have det hele med.

Salvie er een af de urter/planter, som er stærk og modstandskraftig, så den kan vokse “vildt” i vores kreative markstykke. Vi har i hvert fald mange salvieplanter, som er store og flotte og som klarer sig mod diverse græsser, følfod med mere. Og så stpr de jo dér hele vinteren med bladene på.

Jeg tror jeg vil lave mig en kande salviete. det skulle være godt mod slim. Og noget snottet er man jo, fortsat.

I dag regner det. Heldagsregn, tror jeg. Jeg er gået under dynen med slem forkølelse og hoste, så slem at jeg er sygemeldt, skulle ellers have været i Børnehuset et par timer, men de må finde ud af det uden mig. I dag. Det er også den første og eneste gang jeg har været syg siden midten af januar – hvis det ellers er noget at være stolt af.

I går havde rideklubben arrangeret en lille Hubertus ridning. Turen var blandt andet tilrettelagt så de kom lige forbi her hos os. Et flot syn, dejligt.

Jeg fik ikke lavet fotodokumentation, men formiddagen gik med at bage lækre brød at den lokalt dyrkede ø-landshvede. Øko, forstås. Jeg delte dejen op i tre portioner og puttede rosmarin i det ene, oliven i det andet og hasselnødder i det tredje. Så lavede jeg oliventapenade, grønkålspesto (denne gang med hasselnødder), en lækker salat af de stor smørbønner – “butterbeans” – kogt blomkål med stærk hvisløgsdressing. Og ost og smør.

Til kaffen var der en dejlig æbletærte med hasselnøddelåg og flødeskum til.

MUMS, hvor var det godt.

Bare på een plante. Og så er jo flere, end der ligger i denne bunke, jeg har nok høstet lige så mange tørrede i løbet af sæsonen og så har vi eksperimenteret med at spise de små grønne bælge.

Her er en del af alle mandlerne, da de lå på jorden.

Da jeg var barn og vi var på ferie, så kunne vi jo godt lide at det var varmt solskinsvejr. Hvis himlen var blå mellem skyerne og man kunne se så meget blåt at man kunne finde/forme et par blå bukser, så ville det bliver godt vejr om eftermiddagen.

Nu har jeg konstrueret mit eget buksemønster. Det er noget som jeg har tænkt at jeg ville i laaaaang tid, men som bekendt er det hurtigere at tænke tanken end det er at udføre handliingen i det fysiske liv. Nå, men så her i weekenden fandt jeg mindsandten en opskrift på konstruktion af lange bukser på internettet, en fiks pdf fil. Bånd om maven og måle, måle, måle. Gange og dividere, indføre i skema. Konstruere mønstret. Det så godt nok mærkeligt ud, jeg har trods at syet en del par bukser i mit liv.

Jeg havde en blå badekåbe, som jeg havde købt brugt. Farven på stoffet var så smuk og kvaliteten var så blød og lækker, og så var der alligevel noget ved den som gjorde at jeg ikke fik den brugt. Så den har ligge dér siden – tjah, nok i 5 år – og ventet på at jeg skulle sy af den. Andre havde jo nok smidt den ud for længst, men ikke mig, jeg er stofsamler. Og samler af ideer, som jeg ønsker at realisere. En gang.

Nå, men så klippede jeg jo bukserne af badekåbestoffet og syede dem. Og så passer de! FULDSTÆNDIG PERFEKT. Det er bare helt fantastisk, det er simpelthen MINE bukser.

Det her har måske ikke så meget med haven at gøre, men det har at gøre med permakultur.

Ta- daaah!

Her er den i sin potte i havestuen. Den har selv fundet ud af hele sin cyklus derude i badet.

Det var godt at vi kom ud i går og fik høstet, for i dag regner det. Udover æblerne høstede vi også en masse valnødder og mandler.

Smukt flammede efterårets løvfarver, her i birketræet, der nu er stort og strunkt. Det har sået sig selv mellem to æbletræer – jeg elsker birk, så den skal bare stå dér.