Dunhammer

VI er i gang med at planlægge nogle såkaldte temadage om mad. Det har ikke præcis nogent med min have at gøre – men verden går jo ud over min egen have. Og eftersom det har noget med lokalt produceret mad at gøre – så økologisk som det nu kan fås, så skriver jeg lidt her.

På Fejø bliver arrangementet ved Møllen den 6. september. Der er blandt andet nogen med fra en forening, som hedder Busse Moses venner. I den forbindelse var jeg rundt og se på mosen, som de (vennerne) er ved fuldkommen at restaurere, et kæmpe projekt og det er meget flot. Blandt andet er mosen vokset helt til med dunhammer. “Det er altså en meget nyttig plante, man kan spise den og alt muligt” sagde jeg. For det havde jeg selv læst i en bog om permakultur. Steen, som den søde mosemand hedder, gravede nogle planter op til mig, de ses på billedet.

Da jeg kom hjem kogte jeg een af rødderne sammen med de ny kartofler, bare for at prøve. Den smagte lidt asparges/skorzonnerrodsagtigt. Bestemt ikke nogen dårlig smag.

I min store permakulturbog står der, jeg oversætter fra engelsk: (undskyld det knudrede sprog, jeg er ikke oversætter, så det kommer til at lyde lidt mærkeligt): “Dunhammer er en af de mest lovende aquakulturplanter. Det er en livskraftig plante, op til 3 m i højden, den vokser i våd jord eller i vand op til 15 cm dybt. Den er stærkt invasiv, men den kan stadfæstes ved tørt land på den ene side og dybere vand på den anden side.

Hovedudbyttet er rodnettet, som har en stivelsesholdig kerne med et svampet lag rundt om. Det yderste lag kan nemt pilles af mens roden stadig er våd. Så kan man tørre kernen og male den til mel, den har en tilsvarende nærigsværdi som andre stivelseskilder. Den skulle være vældig velsmagende i buddinger og når man blander den 50/50 med hvede også i kiks. Et amerikansk forsøg viser et færdigt meludbytte på 6 tons pr ha. Dette forsøg stammer fra et vildt bed med dunhammer og det vides ikke om det repræsenter en akkumuleret værdi over flere år eller om det er et enkelt års udbytte. Uanset hvad er det tankevækkende at en vild plante er så højtydende, idet den ikke har været gennem en længevarende selektionsproces over flere tusind år, således som de kutiverende kornsorter og rodknolds afgrøder har været.

Rodkernen kan også koges ligesom kartofler eller den kan udblødes og koges for at yde en sød sirup. Forskellige dele af plantes kan spises som grøntsag, herunder de unge skud om foråret og den inderste del af de modne stilke samt de umodne blomsterstilke, der sige sat smage som majs. Pollen kan tilføjes til mel som protein supplement.

Blade og stilk kan bruges som tækkematerale, måtter og stolesæder.

Som de fleste andre vandplanter har den en høj produktion, der kommer mange af dem, og et hvilket som helst overskud er et brugbart materiale til jorddækning og kompost. De cigarlignende frøstande er måske den mest bemærkelsesværdige del af planten. Prøv at pille en moden een fra hinanden og se, hvordan hvordan materialet mangedobler sig ti til hundrede fold fra den stærkt komprimerede vedhæftning på akset. Det har kraftigt anlæg for at kunne absobere, isolere og flyde (opdrift), og det er brugbart til puder, babybleer, sår forbindinger samt bygningsisolering.

Alt i alt en i sandhed bemærkelsesværdig plante”. Frit over sat fra The Earth Care Manual af Patrick Whitefield, side 109.

2 Comments Add yours

  1. esther vinter pedersen siger:

    Dejligt med en hilsen fra bloggen. Hvis man bor i nærheden af en mose, må det være en fin ide at forsøge sig lidt med at lære at kende dunhammerens gode sider. Men man skal vel passe på ikke at falde i mosen og synke så langt ned, at man ikke kan komme op igen. KH mor

  2. annemoloney siger:

    Heldigvis var det ikke mig, der gik ud med spaden 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s