Det var i går og vi fik markeret dagen på en god måde. I gamle dage døde folk af sult i forårsmånederne, fordi lagrene var tomme. Gamle dage er et vidt begreb, lige her tænker jeg på 1920-erne og 1930-erne og før; det er et historisk faktum, som socialrealisterne tog sig af. Men heldigvis er det længe siden. Stauning og velfærdsdanmark blev en realitet og gudskelov og tak behøver vi i vores del af verden ikke at være bange for at sulte. Personligt har jeg aldrig prøvet bare at gå sulten i seng en enkelt aften og tak for det, det er en oplevelse som jeg gerne er foruden.
Det er tid til at så porrer og snart alt det andet. Gad vidst om jeg har en porreblomst ude i kurven – eller såede jeg den i foråret til sneglenes glæde?
VI ER EN DEL AF JORDEN 
Fordi jeg nu er opmærksom på, at det er Kyndelmisse eller Kjørmes-Knud den 2. februar, så synger det inde i mit hoved:
“Kom sydvest som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den frosne jord.” Hvorfor bad man mon om det? Jo, man sultede vel.
St. St. Blicher skrev det, han var født i 1782 og døde i 1848. Så det er længe siden.
KH mor