For snart mange år siden læste jeg Johs. V. Jensen “Den Lange Rejse”. Jeg husker endnu beskrivelserne af det tågede og kolde vejr, der var omkring bræen. Moa hed kvinden. Jeg ville give min datter dette navn, men det var alligevel for langhåret.
Når jeg efterfølgende gennem alle årene har gået ude i februarkulden med masser af dis og disse forårsanelser og har jeg altid tænkt på brævejr. Kulden trækker sig bort og der blivcer muligheder for mennesker at jage, fiske og leve på disse ellers ubefolkede områder. Sådan var det også i går. Huset ligger bag bakken i brævejret mens solen titter igennem disen på korte visitter.
VI ER EN DEL AF JORDEN 
Brævejr…Smukt.
Moa- hvorfor er det for langhåret ? 🙂
Bræer eller gletchere har vi vist ikke, men godt med tåge, som om en masse is skal smelte. Heldigvis er det ikke så koldt i disse dage, eranthis og vintergækker synes at trives i tågen, det er dejlige forårsgæster og bliver her heldigvis i lang tid.
KH mor
Jo, det var i begyndelsen af 70´erne. Siden har jeg erfaret at Moa er et nordisk navn. Moa Martinsson er der en forfatterinde, der hedder, vistnok finsk. Jeg ved nu heller ikke om jeg ville vælge navnet i dag, måske skal man ikke opkalde sine børn efter romanfigurer-
🙂 – jeg er opkaldt efter en romanfigur 🙂
Mine forældre var også langhåret 🙂