Nuet

halmhytten_marts_09Motivet er lissom brugt før på denne blog, jeg ved det godt. Men jeg elsker det her sted, jeg knuselsker det bare, halmhytten, huset, kornloftet, værelseren, marken, haven, udsigten over mosen og sundet. Livet med Mick, med gæster og arrangementer, interesser og engagement.

Det går mere og mere op for mig, hvor vigtigt det er at lede sit sind (hvis man kan sige det på den måde) hen på de lykkelige pletter. Dér kan man jo lisså godt være, frem for dér, hvor sindet er fyldt af uro, tvister og bekymring. Jeg læser Thay Thich Nhan for tiden, en vældig inspiration til en fredfyldt og lykkelig praksis. Lykken er lige her, lige nu. Træk vejret ind. Træk vejret ud. Vær opmærksom på din vejrtrækning lige i dette øjeblik. Led sindet hen på glædelige stunder. Fryd dig over varmen i din stue. Fryd dig over lysets indfald gennem ruden. Træk vejret ind, træk vejret ud, vær opmærksom. Lad din fod kysse jorden, når du går, hast ikke af sted. Glæd dig over dette livets mirakel at du er til. For livet er fantastisk.

6 Comments Add yours

  1. Madame siger:

    Hvor er det smukt, Anne! Og dejligt at du minder os om det – man glemmer det jo alt for let …

  2. annemoloney siger:

    Det er lissom blues, ikke. Rigtig god blues, det er bare så enkelt, så enkelt.

  3. evp siger:

    Håber jeg kan komme i tanker om dine dejlige ord til denne Tycho Brahesdag, når jeg trænger til at komme i en mere løftet stemning.
    KH mor

  4. Madame siger:

    Ja, det er sandt – lige som enkel blues ;O)

  5. Marina siger:

    Så smukt sagt Anne og så evigt sandt. Vi skal hverken lyve eller manipulerer med virkeligheden, men der sker så meget selv i et liv levet enkelt, at vi kun kan fastholde en brøkdel af det i os. Vælger vi at give fokus til det smukke og gode føler vi os lykkeligere og får bedre plads til andre.

  6. annemoloney siger:

    Ja, ondskab og fortrædeligheder er der masser af. Og det skal man ikke lukke øjnene for eller være ligeglad med. På samme tid er vigtigt at opleve den lykke man har – ingen andre kan gøre det for een, man må gøre det selv. Hvad lykken og glæden består af, det ved kun den enkelte selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s