Den første rigtige forårsdag

alpeviol

Det blev for mig i går, lørdag den 14. marts. Lidt sent, egentlig – men altså i går. Det var lunt og halvstille. Lærken sang så det var en fornøjelse, ind imellem overdøvet af gæs eller vibe. I baggrunden en summen af mange, mange, mange fuglestemmer. Vi gik uge i 5 timer. Hegnede de 4 fireårige ege ind, så de er beskyttet mod dådyrene. Og så gik jeg ellers i gang med at fjerne de flerårige følgefloraplanter fra bedene ved halmhytten. Det er formidabelt  så lange rødder katost laver, det var jeg sletikke klar over. Jeg håber jeg kommer derud igen i dag, for det er godt at tage det nu, inden det kommer for godt i gang – altså hvis man gerne vil have at ens kulturplanter pryder der hvor man selv syns at de skal pryde. Noget af følgefloraen lader jeg stå, fx et bunddække af ærenpris, det er altså bare smukt mellem de vilde jordbær. Den blomstrer flittigt nu, den lille blåøjede katteøje. Følfod er der også masser af blomtrende af derude, men heldigvis ikke i mine bede. Og så lader den lancetbladede vejbred stå, den er også smuk og ikke så voldsomt bredende sig ud over alt som fx. kvikgræs har tendens til.

Billedet er den hvide alpeviol, som nu atter blomstrer efter en sommer ude i bedene og en vinter herinde i potten. Alpevioler og amarylis, dem har jeg held med. Tulipanerne derimod, dem tog jeg op og så lå de i kasserne og blev våde, fordi jeg ikke fik taget dem ind. Nå, så fik jeg endelig taget dem indenfor. Så fik jeg ikke sat dem, dér sidst på efteråret hvor man gør den slags. En dag for ikke så længe siden, da vi ryddede lidt op i laden, ja så havde musene ædt dem. I år bliver der kun de tulipaner som har overlevet min greb.

2 Comments Add yours

  1. evp siger:

    Godt du har så meget andet i bedene end tulipaner. Og hvis du opdager, du savner dem, kan du jo lægge løg til efteråret.
    KH mor

  2. Madame siger:

    Det er dejligt at høre om din have, og hvad der sker lige nu! Ærenpris er noget af det yndigste som bunddække – og lancetbladet vejbred lader jeg også ofte stå. Det er en utrolig smuk plante. Jeg har haft en, der blev fem år. Desværre er den gået til i vinter, og måske er det min rådyr, der har spist den, i så fald er det dem vel undt ;o)

    Ha’ en dejlig søndag på dit smukke Fejø …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s