Jomfru Fejø

mandelLige nu blomstrer mirabellerne over hele øen, jeg er overrasket over, hvor mange hegn der findes med mirabeller og hvor mange mirabeller, der i det hele taget er. Når man cykler rundt, dufter det forførende. Synet af de hvidpudrede , ofte bredkronede, træer og hegn er betagende. De fjerlette blomster er så yndige, ja der er vist et poetisk ord fra en sang, jomfruskørt. Foråret i april er den jomfruelige tid.

De er der nogle dage mere, de hvide blade er begyndt at dale blidt gennem luften.

Mandeltræet udenfor mit vindue er også på sit ypperste og yderste hvad blomstring angår. Og duften, ja, den er ubeskriveligt dejlig.

2 comments

  1. Ja, det er utroligt smukt i øjeblikket med mirabeller i blomst alle vegne. I dag har jeg set flere lyserøde træer, som dit, men måske det er japansk kirsebær, for mandeltræer er vist ikke så almindelige.

    April er dejlig 😉

Skriv en kommentar