“Men vi har jo ikke noget”

Søndag aften og jeg havde lyst til “rigtig mad”.

Ingen af os havde lige tænkt på det der med indkøb og der så pænt tomt ud på hylderne i såvel køleskab som spisekammer.

Men der var da nogen kartofler. Det vidste jeg for vi havde gjort rent om lørdagen og da havde jeg set poserne ligge på spisekammergulvet – og de rådner jo, hvis ikke de får luft. Altså ikke plasticposeren, der rådner ikke, men kartoflerne indeni. Fint nok, så kan jeg lave noget med løg og kartofler og karry. Det er altid godt, et trick jeg lærte af en pakistansk bekendt. Faktisk lå der også et par gamle rødbeder i en pose. Så laver jeg en mild karry, og så det dér stærke chili twist i rødbederne, det smager sikkert godt sammen. I køleskabet lå en glemt aubergine fra sidste søndags indkøb. Nydeligt indpakket i cellofan og godt på vej til at kompostere. Men når man skar toppen fra, så var der 6 skiver aubergine. Ind i ovnen med dem med ost og olivenolie. Om morgenen havde jeg lavet en stor portion speltdej til pandebrød, en del af det blev rullet ud til en fin filone, ind i ovnen med dén også. En gammel stump hvidkål lå og sang på sidste vers, ensomt på en anden hylde i køleskabet. Jammen, fintsnittet, så smager det da ikke så værst. Råt.

Summa summarum, en skøn middag af ingenting og vi fik brugt en masse råvarer, som vi egentlig ikke vidste at vi havde og som ellers ville have ligget dér og komposteret sig selv, stille og roligt.

Reklamer

Published by: Anne Moloney, Fejø Retreat

I live together with my husband at the most wonderful place of Fejø Retreat. I am a trained mindfulness meditation teacher and body psychotherapist. On the land we are realizing our permaculture design with the help of many volunteers. A healing garden opened in 2013.

Kategorier oprydning, overflod6 kommentarer

6 thoughts on ““Men vi har jo ikke noget””

  1. Det lyder lækkert, Anne! Vores gæster i lørdags kaldte sådan en holdning for ‘absolut mad-gehør’, og det er en kunst af de helt store 😉

  2. Det er nok, fordi du har alverdens opskrifter inde i hovedet, at du hurtigt kan komponere lækre retter af det, I lige har. Ellers måtte I nøjes med havregrød engang imellem måske.
    KH mor

  3. Ha, ha, det kender jeg godt. Den bedste mad bliver ofte til når man “slet ikke” har noget al lave den af, men masser af inspiration. Lissom historien om suppen der blev kogt på en sten 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s