Endnu er det maj og for så vidt forår. Men min oplevelse er at sommeren er kommet, der en en særlig lunhed i luften, noget skarpt og spidst, som ikke længere er. Hver morgen, når jeg åbner døren fra havestuen, vælter lydene, duftene og lys- og farveindstykkene stærkt ind over mig. Ikke mindst denne morgen i strålende sol og hvor det har regnet i aftes eller i nat. Eller måske begge dele, jeg ved det ikke, for jeg har sovet som en sten.
Det er som om jo ældre jeg bliver, jo mindre tager jeg for givet at jeg faktisk lever endnu en dag. Og jo mere påskønner jeg at det er tilfældet – uanset at der følger en del bøvl og besvær med. Hvis man ikke vil have dét med, bøvlet og besværet, så tror jeg at man skal forblive i engleriget og ikke lade sig inkarnere som menneske.
VI ER EN DEL AF JORDEN 
Det var meget smukt at læse, Anne! Ja, det føles som sommer, og denne morgen er da helt eventyrlig dejlig 🙂
Man skal nok tage livet som en gave. Som regel er gaver dejlige, men de kan jo også ind imellem være besværlige, det er nok sådan, det er at være menneske.
KH mor