Pæon

paoner

Det er et sjovt ord, pæon. Flertal pæoner. I min barndom hed de bonderoser.

Duften er fortryllende og der er mange arter – som med de fleste plante. Vi har een af de rosa silkepæoner i vores gamle staudebed og hos Eva er der to rækker af hvide, undersmukke pæoner. Jeg har faktisk fået een af dem forærende, men jeg havde ikke rigtig noget sted at sætte den. Det har jeg nu, så til november kan jeg flytte planten. De skulle være vanskelige at flytte.

Pæonen er kinesernes hellige blomst, har jeg hørt. Kina, et fjernt og eksotisk sted. Buddhisternes hellige blomst er som bekendt lotus. Gad vidst om man kunne få lotus til at gro her, når det nu kan lykkes med både mandler og figner og morbær. Vores kristne er rosen. Og måske lidt lilje. Japanernes er de blomstrende kirsebærtræer. Symbolet er flygtighed og forgængelighed. Smukt.

Prærieindianerne havde pil, sweet grass og salvie som deres hellige planter.

Vi har alle disse hellige planter her, undtagen lotus og sweet grass (som jeg med beklagelse må tilstå at jeg ikke ved præcis hvilken græs det er).

6 Comments Add yours

  1. Losarinas mor siger:

    Er bonderoser og pæoner det samme ?
    Havde hørt at bonderoser har matte blad( de grønne) og pæoner blanke. ?
    Lige meget hvad; så er de smukke !
    De kan godt blive mopset over at blive flyttet og så vente et par år med at komme i blomst🙂
    Du må ha en spændende have!

  2. evp siger:

    Det er bonderosernes eller pæonernes tid nu, jeg har set nogen meget flotte eksemplarer på Frilandsmuseet. Man burde anskaffe sig et bed med disse planter, for hvis de kan lide stedet, hvor de bliver sat, blomstrer de bare år efter år. Det er noget, jeg ved, selv har jeg bare et par spinkle eksemplarer, men flotte er de alligevel.
    KH mor

  3. Mette siger:

    Der er forskel på bonderoser og pæoner, men jeg har ikke helt styr på, hvordan det er! Noget med bladformen, tror jeg.

    Sweet Grass hedder “Glyceria” på latin, “Sødgræs” på dansk og vokser vildt. Så det er bare ud med lup og flora🙂

  4. Madame siger:

    Jeg har altid holdt meget af bonderoser – de stod min mormors fortryllende smukke have.

    Jeg har lige googlet bonderose og pæon – og pæon er navnet på blomsterfamilien, og bonderosen er en pæon. Bonderosen er den oprindelige europæiske pæon. Ja, det anede jeg ikke.

    Jeg synes, det er utroligt spændende, at du har alle de hellige planter, du fortæller om, i din have, Anne.

  5. Mange tak for hintet om Glyceria – den har vi garanteret også. Man bruger salvien som røgense og fletter sødgræsset i lange fletninger som man også brænder af som røgelse. Det skal da prøves!!

  6. Lone Meyland siger:

    Det er rigtigt at bonderosen er en pæon, de andre – som normalt blomstrer lidt senere er silkepæoner, de fleste fra Kina, som man tidligere fattede stor interesse for i Frankrig – de fremavlede mange forskellige, og derfor har mange franske navne.
    De er egentlig ikke vanskelige at flytte – men må IKKE plantes for dybt, og det er en fejl , mange gør. Max 5 cm under jorden, læg mærke til “øjnene” det er dem , der skal levere de nye skud. Mange gode blomsterhilsner fra Lavendel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s