Søndagsbedet

Da de franske wwoof´ere var her lavde vi et fint bed med ærten Amanda, spinat og pastinak. Det blev anlagt i et smukt møster.

Amanda spirede fint, det samme gjorde spinaten, men pastinakken så jeg aldrig noget til. Så kom dådyr og brune snegle; og fasanerne brugte bedet til støvbad – der kom jo en tørkeperiode. Da regnen kom igen, væltede det op med brændenælder og alskens sager, som ikke havde noget at gøre med hverken Amanda ærter, spinat eller pastinak.

I søndags reddede og ryddede jeg bedet, igen igen, sammen med en wwoof´er. De overlevende amandaer fik en pind at klatre på og så blev der ellers sået alskens ting i linjer og former med fine skiltem der fortæller hvad der burde spire.