Jeg fik et fint brev med posten her i december. Fra een af Frøsamlerne, om jeg ville være adoptant på to af de frø, jeg har sået i år, nemlig ærten Amanda og en anden ært, Lollandsk Rosin. Amanda lykkedes med at overleve diverse anslag mod dens liv fra forskellig side: mig med for sen, men dog gentagne såninger, harer, fasaner, dådyr og ikke mindst de brune snegle. Amanda er sød og god at sætte tænderne i. Jeg har sagt JA til at være adoptant. De lollandske rosiner er jeg for usikker på om det overhovedet er dem, jeg har høstet nogle få stykker af – de blev sået i det samme bed, som Amanda, men der var flere bønnesorter og det kom op noget hulter til bulter grundet støvbadning, skravning med videre fra diverse dyrearter. Så den Lollandske Rosin – som er en ært beregnet til at tørre – må finde en anden adoptant.
Som adoptant forpligter jeg mig til at dyrke den pågældende art hvert andet år og samle frø fra den, så jeg er selvforsynende med frø. Skulle jeg mislykkes, kan jeg rekvirere frø fra een af de andre adoptanter.
Det er da sjovt at medvirke til at bevare en genpulje og en artsrigdom på dén måde.
Hi, hi – og rigtig glædelig jul, det er jo første juledag i dag.
Lyder som et spændende projekt dette med at være adoptant. Forhåbentlig kommer der nogle gode ærter ud af det, jeg mener nogle gode ærter at spise, ikke bare til såning.
KH mor