Harekillinger

I aftes kom der en fæl skrigen fra bryggerset. Åh, de katte, tænkte jeg. Der havde været flere både levende og døde mus i bryggerset den dag, så jeg syntes at dagens kvote var rigeligt brugt. Åh, bare det ikke er en rotte, tænkte jeg. Mus skriger ikke så højt, det ved jeg. Og beholdt døren lukket, for Mick var ikke hjemme og en i køkkenet indsmuttet mus eller rotte var bare ikke noget jeg ønskede.

Nå, men tiden gik og til sidst tænkte jeg at jeg måtte gå ud og kigge og gøre et eller andet, jeg kunne jo høre at begge katte rumsterede rundt derude, selvom skrigelydene var holdt op.

Jeg åbnede forsigtigt døren, så jeg hurtigt kunne lukke den til igen, hvis nogen eller noget var på vej ind.

Men kattene var i den anden ende af bryggerset, ivrigt optaget af et lille levende dyr, der førsøgte at gemme sig bag vasketøjskurven og en stak vasketøj, som var blvet sorteret og lå klar på gulvet til at blive stoppet i maskinen. Glimrende skjul i øvrigt, sådan en bunke vasketøj.

I det samme kom Mick. Og i det samme kunne jeg se, at det ikke var en stor fed markmus – en rotte havde jeg med det samme kunnet se at det ikke var – men derimod en lille harekilling, en lillebitte een. Jeg har aldrig set dem så små. Så lille og så fin og lyslevende. Mick tog den op og vi satte os med den inde i stuen.

På størrelse med en 10 dage gammel kattekilling. Jeg mindedes de bittesmå killinger som jeg sammen med min første mand flaskede op i Nansensgade for over 30 år siden. Men hvad spiser en hareunge? Haremælk, selvfølgelig, men det kan man jo ikke lige få fat i. Og hvad er erstatningen?

Så det blev hurtigt klart at det ikke var opflaskning og tamme harekillinger, der skulle til – men tværtimod aflivning. For det lille kræ ville jo bare dø af kulde og sult derude, og blødte fra sin lille næse. Andre ville jo nok have ladet kattene muntre sig – og det havde måske været klogere. For nu kom der nye skrig fra bryggerset. Åh, nej, sagde jeg til Mick, nu har de fanget een til. Og ganske rigtigt, een mere, der var meget mere livlig. Kattene vidste jo nok, hvor reden eller boet var.

Nå, Mick tog sig af det. Vi er begge romantikere. Realiteten er jo at langt de fleste vilde dyr, der fødes, deres opgave er at være føde for andre vilde dyr, alle rovdyrene som vi jo især på fuglesiden har mange af endnu i Danmark. Og rigtig mange her i Store Mose. Jeg ved ikke, hvor mange mus og harekillinger der skal til for at holde bestanden af ugler,  høge, falke og våger  i live – men de fugle elsker vi jo at se, både når de svæver, når de jager og når de “muser”.

Suk.

Reklamer

2 Comments Add yours

  1. evp siger:

    Man kan jo ikke opflaske harekillinger, og haremoderen kan man ikke finde. Så I valgte den rigtige udvej.
    Kedeligt, man ikke kan forklare misserne, at de skal finde noget andet legetøj end harekillinger.
    KH mor

  2. Livet paa landet er barskt, men det er nu ogsaa fascinerende. Hvorfor kan man i oevrigt ikke flaske en harekilling op?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s