Digt: En sommerdag

En sommerdag

Hvem har lavet verden?
Hvem har lavet svanen og den sorte bjørn?
Hvem har lavet græshoppen?
Jeg mener, dénne græshoppe –
den her, som har kastet sig selv ud af græsset,
den her, som spiser sukker af min hånd,
som bevæger sine kæber frem og tilbage, i stedet for op og ned –
som stirrer rundt med sine enorme og komplicerede øjne.
Nu løfter hun sine blege underarme
og vasker omhyggeligt sit ansigt.
Nu breder hun sine vinger ud
og svæver væk -.

Jeg ved ikke rigtig, hvad en bøn er.
Men jeg ved hvordan man er opmærksom,
hvordan man falder ned i græsset,
hvordan man knæler ned i græsset,
hvordan man kan køre i tomgang og føle sig velsignet,
hvordan man kan slentre igennem markerne,
hvilket er, hvad jeg har gjort hele dagen.

Fortæl mig, hvad skulle jeg ellers have gjort?
Dør alting ikke altid til sidst, og alt for hurtigt?

Fortæl mig, hvad planlægger dú at gøre med dette,
dit eneste vilde og kostbare liv?

(”The Summer Day” af Mary Oliver fra House of light, gendigtet af Jens Mikkelsen)

2 Comments Add yours

  1. evp siger:

    Vi kan stille flere spørgsmål, end vi kan få svar. Men vi vil så gerne have nogle svar. mange af dem må vi opfinde selv.
    KH mor

  2. Mona siger:

    Det var et utroligt fint digt! Det rummer barnets opmærksomhed og undren over alt det ser – og den voksnes, hvis hun ikke har glemt hvordan man undres🙂
    Ha’ en dejlig dag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s