Blændende

I nat var jeg vågen da der kom det højeste og længste og mest vederstyggelige tordenbrag, som jeg har hørt i mit liv i nyere tid. Jeg kan huske for mange år siden på Lillevangsgården, et frygteligt uvejr og jeg var i tipien – det var fælt. Men ellers er braget i denne nat det voldsomste jeg har hørt.

Af forskellige grunde kunne jeg ikke falde i søvn igen, irriterende, men sådan er det jo nogen gange, heldigvis ikke ret tit, jeg har stor glæde af mit ellers villige sovehjerte.

Nå, i dag har jeg så gjort rent. Mere end jeg plejer. Og ryddet op. Mere end jeg plejer. Og hygget mig med det. Mere end jeg plejer. Holdt små pauser, arbejdede langsomt og med opmærksomhed. Dejligt. I mange timer.

Da jeg så var færdig så skulle jeg jo lige lidt ud i solen. Her på Fejø går det hele helt krakemut, det gør det sikkert alle steder. Alting VÆLTER frem og blomstrer, der er noget nyt hver dag. I dag var de blå anemoner der. Ja, der er også brændenælder, som det ses, lige til at plukke til stuvet brændenælde, te og suppe. Men det var jeg ikke i humør til, det må blive en anden dag.

Man skal passe på med ord, ikke overdrive. Spare lidt på dem, så de ikke mister kraften. Men jeg elsker blomster, det gør jeg bare. De blå anemoner, de er mig i dén grad kær. Ved siden af vælter de hvide op af jorden, med store knopper, der nikker på fine stilke. De blomstrer nok i morgen.

Og søen, den er langsomt ved at tømmes for vand. Men der går nogen dage endnu, hvor måger og andet godtfugl fortsat kan boltre sig.

One Comment Add yours

  1. evp siger:

    Det må være lykke at have blå anemoner i sin have, måske skulle jeg udtænke mig en god plads til et par planter.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s