Meditative erfaringer

Ja, det er længe siden jeg begyndte at interessere mig for det med at være i nuet. Når man – i hvert fald mig, da jeg gjorde det – uddanner sig til gestalt- og kropterapeut, så får man meget træning i at være til stede, her og nu.

Det lyder meget nemt, men ofte er vores sind optaget af tanker eller følelser, som stiller sig i vejen for at opleve øjeblikket. Selve det at erkende, at man ikke er til stede – når man nu går rundt og tror at man er det – er irriterende, ubehageligt, frustrerende. Det bringer een ud af comfortzonen, som det så populært hedder. Og alene af dén grund er det meget nemmere at lade være med at gå i gang med at træne sig i at være til stede i nuet.

Det var i midten af firserne at jeg gik i gang med dét. Det har optaget mig og jeg har beskæftiget mig med det i teori og praksis siden da, dvs. i 25 år.

For cirka 5 år siden begyndte det at optage mig at egentlig begynde at meditere. Jeg havde dér i midtfirserne været af sted på et introduktionskursus hos Jes Bertelsen i Nr. Snede, altså introduktion til meditation. Men det gik HELT hen over hovedet på mig. Det var sådan set dét, jeg fattede: at jeg ikke fattede det. Hvilket har ærgret mig med jævne mellemrum i alle de år, men det man ikke fatter, det må man jo lissom bare acceptere at det fatter man ikke.

Nå, men så dér for cirka 5 år siden begyndte jeg for alvor at overveje igen, seriøst, om jeg mon skulle begynde at meditere.  Ad mange snørklede stier nåede jeg frem til at jeg ville gå på et 1 årigt efteruddannelseskursus hos Jens Erik Risom, Livspraksis. Det har jeg ikke fortrudt. Det er ikke noget håndgribeligt, som jeg får ud af det. Jeg er kommet i gang med at meditere, jeg sidder i fast praksis 1/2 time hver morgen og 2 dage om ugen sidder jeg 50 min. Det med de 50 min begyndte jeg på til påske og den faste praksis har været siden begyndelsen af december.

Det gør, at jeg oplever mit liv generelt mere intenst. Den indre rejse er mindst lige så givende som den ydre, i hvert fald for mig – men faktisk tror jeg at det er noget universelt. Og at egentlig tilfredshed, egentlig glæde, egentlig lykke (som vi vesterlændinge jo er så optaget af, vi vil være så lykkelige) er indre fænomener. Altså indre evner, egenskaber – som ligesom alle mulige andre egenskaber og evner kan læres, opdyrkes, tilegnes.

One Comment Add yours

  1. evp siger:

    Dejligt at læse dine reflektioner, jeg læser dem flere gange, måske er de en lille smule gødning til mit sind.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s