Når jeg “sætter mig på puden” som det hedder – jeg sidder ikke på en pude, jeg sidder på en lille skammel, nærmest på knæ; jeg sidder altså ikke i lotus stilling, hverken hel eller halv – så havner jeg ikke i en rolig, vidunderlig indre stemning. Jeg kommer ikke “væk”.
Jeg fokuserer min opmærksomhed på mit åndedræt og på min spændingstilstand i kroppen. Kontakten med åndedrættet og kroppen, med ro og afspændthed i både krop og åndedræt er en basal forudsætning for meditation. Man/jeg er ofte anspændt, uden at man/jeg ved af det. Det næste er opmærksomhed på følelserne, ro med dem. Det er langt fra altid at min/ens følelsesmæssige tilstand er rolig, afspændt. Dernæst kommer opmærksomheden på tankerne – de lever fuldstændig deres eget liv, helt uden for min kontrol. Men ind imellem er de da rolige.
At iagttage sindet. Lære sit sind at kende. Det er forøvelser til meditation. Det kan tage årevis. Det er jeg i gang med.
I vores forjagede tid er det nok en god ide at interessere sig for at lære meditation.
KH mor