Meget, meget enkel aftensmad

Der er dage hvor vi springer det over, det med aftensmaden. Vi tager os bare noget, hver især. Og arbejder – men det gør ikke noget når arbejdet er noget som man rent faktisk godt kan lide.

Andre dage gør vi meget ud af maden, hvad enten vi laver den sammen eller hver for sig.

I dag var een af de dage hvor arbejdet kom til at fylde rigtig meget og på den gode måde. Og så kom der en gæst og det vidste vi godt. Men så skal man jo lissom det med aftensmad. Vi laver noget enkelt, ja, det var vi enige om. Og gæsten gik sig en tur mens vi begge arbejdede videre. På turen plukkede gæsten diverse krydderurter og lidt mælkebøtteblade med videre og kreerede en fin salat og dét med samt lidt medbragte druer og pærer. Mick kogte pastaskruer og ristede nogle kogte bønner og kikærter i smør – og som noget nyt – tilsat sennep og pekan nødder. Desuden rev han 1/2 rå rødbede som vi endnu har i vinterlageret og jeg snittede lidt rødkål fint. Jeg havde lagt nogle soltørrede tomater i blød, faktisk ikke i går, men i forgårs. Der var nok en tanke med det, men jeg har glemt hvad den var. Dem snittede Mick også fint – og viola sagde greven, så var der et dækket bord med masser af velsmagende, sund og meget, meget enkel mad. Oven i købet med en gæst.

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Dejligt med en fantasi, der går i gang med at kreere noget dejlig mad, medens man går og tuller rundt.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s