Eftertænksom søndag

Eftertænksom søndag morgen, skulle jeg måske skrive.

Fuglene synger, vinduet er åbent, kirsebærtræerne blomstrer. Vejret er køligt, for ikke at sige decideret koldt, når man betænker at vi er midt i maj måned – men det betyder at det hele står i sin smukke blomsterpragt så meget desto længere.

Det er tid at så bønner og på høje tid at få lagt kartoflerne hvad jeg endnu ikke har fået gjort. Men hvad, mon ikke det går. Det gør det jo. Det går. Det går som det går. Det er som det er. Og det bliver som det bliver.

Frem for at gå i min egen have de her fridage har jeg været aktiv i to arrangementer ude på øen. I torsdags omstillingsinitiativet og i går permablitz´en i naboens have, som ikke er en have i traditionel forstand, men en 1 1/2 hektar stor økologisk frugthave, danmarks ældste og første økologiske frugtplantage, omlagt i 1986. Den har været min nabo alle årene her på Fejø og en kilde til megen glæde og mange gode oplevelser. Selv om den ikke er “min”, så elsker jeg den på een eller anden måde.

Udover at jeg har været med de steder har jeg gjort en masse ud af at fototgrafere (jeg lånte batterier til kameraet) og beskrive oplevelserne på internettet. Jeg vil gerne have at andre som har interesse for – ja, at der er en smuk blå planet at leve på for vore efterkommere – at de får lyst til at bo på netop Fejø af alle steder og være med til at denne ø også om 25 – 30 år er en ø for fire generationer og dermed et særdeles attraktivt bo- og levested.

Du kan se på Smålandsbloggen, på Fejø Permakulturs blog, fotos lagt ud på nettet så man kan se en lysbilledserie – ja, det har jeg gjort med både omstillingsinitiativet i torsdags og med permablitz´en i går. PLus at jeg har oprettet sider med både omstillingsinitiativ og Fejø Permakultur på Fejøs hjemmeside. Det tager tid, alt det formidling, men jeg tror at det lønner sig i sidste ende.

Og så må mine egne urter vente og mælkebøtterne gro.

2 Comments Add yours

  1. Losarinas mor siger:

    Et stort og spændende arbejde.

  2. Anonym siger:

    Skønt at have travlt, når det er noget man brænder for, der bliver gjort.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s