Lune sommernætter

I går var det Møllefest, hatten var kommet på og det er virkelig imponerende. Ikke bare grænsende til imponerende, men rent ud sagt: imponerende. Der er 22 m op til den røde kugle i toppen. Desuden havde Fejø Fotoklub fernisering af deres første fotoudstilling på Møllens førstesal, som for første gang opfylder sit formål som galleri, det var fint.

Jeg havde vagten i Møllebutikken og jeg var den der oksede rundt efter drinksglas, borde og hvad-ved-jeg til udstillingen skulle åbne kl. 13. Og sveden løb. Hold da op, hvor var det varmt, fugtig-varmt. Inde i Møllebutikken er det heldigvis svalt, så det var dejligt at være derinde.

På vejen hjem steg jeg ned i den varme Kagevig suppe, dvs. jeg gik i vandet. Mick var med og han syntes ikke det var spor koldt – og så ER det simpelthen varmt, når han siger sådan.

Om aftenen gik jeg til køjs i min egen seng på 1. sal – det var nok en fejl, for det var for varmt, men jeg kunne alligevel ikke rigtig tage mig sammen til at flytte. Men man falder da i søvn til sidst.

2 Comments Add yours

  1. Losarinas mor siger:

    En varm dag at have travlt på !

  2. Anonym siger:

    Dejlige lune dage, knap så dejlige lune nætter. Men sommer er det, vi må nyde det, så længe det varer.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s