Affald

Permakulturugen er nu i fuld gang.

Vi er 20 voksne, måske 21 eller 22, jeg har ikke helt styr på det, og 5 børn.

Ugens tema er affald. Hver dag ser vi på hvad vi har produceret af affald for at undersøge, om vi dels kunne have undgået noget af affaldet og dels om vi kan finde en anvendelse for det. Den ikke uinteressante ambition er om vi kan undgå at producere affald til husstandscontaineren, dvs. alt det, der køres til forbrænding på REFA i Nykøbing F.

Vi har følgende fraktioner:

Madaffald (brødstykker, ostekrummer, måltidsrester) – dette tager en på Fejø boende deltager med hjem til sine høns og vi får æg i stedet.

Skræller fra gulerødder og lignende. Dette kommer til hønsene eller til kompost

Komposterbart: æggeskaller, kaffefiltre, løgskaller, bananskræller og lignende.

Metal: Dåser vaskes og kan bruges på forskellige måder. Evt. køres til metal storskrald.

Glas: Rengøres og genanvendes, evt. køres til glas storskrald.

Toiletpapirsruller og køkkenrulleruller: En af deltagerne tager dem med til Jylland til regnskovs hvad-det-nu-hedder. De er super til at larver formerer sig – dette bruges til at fodre med. Herudover er der en række andre anvendelsesmuligheder.

Æggebakker: Returneres til de lokale æggeproducenter

Papir: Samles i poser og bringes retur i bedene i haven og på marken.

Ren plast: Rengøres og benyttes til diverse formål. Her er mange kreative udfordringer omkring især beklædning og lignende som plast kan anvendes til.

Mælkekartoner og andre kartoner: Rengøres og anvendes fx. til nedfrysning af bær, til at lave punge af og andet.

Plastposer: rengøres og bruges som ren plast.

Mandag den 19. juli producerede vi ikke affald til forbrænding, alt blev bragt til rengøring eller deponering til senere recirkulering.

Ret spændende, faktisk.

2 Comments Add yours

  1. Anonym siger:

    Sikkert fornuftigt at gøre sig nogle tanker omkring al dette affald, vi producerer. Med en anelse af dårlig samvittighed vil jeg vedblive at fylde den fra kommunen opstillede affaldsbeholder her ved huset, det er mig ikke muligt at sortere.
    KH mor

  2. Bodil siger:

    Imponerende og inspirerende. Vi genbruger meget her i huset, men alligevel ryger der en del i skraldespanden til forbrænding. Jeg ville gerne minimere det der ryger ud – så jeg vil prøve at følge nogle flere af eksemplerne ovenfor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s