Permakultur planlægning

Planlægning er det halve arbejde. Det sagde min far altid – og det er så vist at det er væsentligt at have organisation godt på plads, enten før man selv går i gang med hvad-det-nu-er, eller hvis man skal have andre til at hjælpe sig. Hvis man ikke har tænkt det ordentligt igennem kan man ikke gøre gavn af de villige hænder.

Fejø Permakultur har planlagt 3 permablitz´er her på Fejø Retreat i løbet af efteråret.

24. – 26. september: Anlæg selvforsyningskøkkenhave. Det er stort set umuligt at købe lokale øko grøntsager på Fejø, det vil vi så gøre noget ved nu. Vi kender andre, der gør det, der er een dygtig køkkenhavedame der vil gøre det sammen med os.

22. – 24. oktober: Træplantning på nordskråningen. Vi planter valnøddetræer, hasselnød og spisekastanie samt ammetræer.

26.- 28. november: Træplantning på nordskråningen. Vi planter valnøddetræer, hasselnød og spisekastanie samt ammetræer.

Den 16. oktober er det Æblets Dag på Fejø. Fejø Omstillings Initiativ har bestilt en bod, her skal vi sælge de bæredygtige bæreposer, som du så lidt af på Smålandsbloggen, informere og jeg skal have et lille papkasseteater, som jeg skal op og forberede med nogen børn i Fejø Børnehus i eftermiddag.

Den 17. oktober er her bagekursus, det er Kirsten Maria Klibo som er lærer og der vil blandt andet blive bagt i jordovnen.

Til foråret har vi kursus hele påsken, først 3 dage med Lars Keller, der bygger en masseovn i sten ude i laden, derfeter 3 dage med Kirsten Maria, hvor der bliver lagt cob uden på ovnen, dels som isolering, dels som udsmykning. Det bliver bare så flot!

I Maj kommer der til at blive en hel del åbne køkkenhavedage, køkkenhaven skal blandt andet forsyne gæsterne i vores 2 sommeruger.

Til sommer bliver der i uge 28 et kursus: “Sustainable Clothes Design”, Marie France White kommer som lærer, der er plads til 8 kursister og allerede een tilmeldt.

I uge 29 holder vi endnu en uge med “Nyd Livet” – det var bare SÅ fedt denne sommer, så vi håber at der også i 2011 er folk, som vil prioritere at spendere en uge af deres kostbare tid på Fejø Retreat.

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Jeg nærer stor beundring for mennesker, der kan planlægge, det kræver nok megen fantasi, i hvert fald en god hukommelse.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s