Endnu en solskinsmorgen

Vejret de her dage har været så smukt som man kan ønske sig det. Det er dejligt at det regner ind imellem, ellers levede vi i en ørken og hele min krop og hele mit sind er indstillet på grøn frodighed frem for gråbrunt øde. Det passer mig godt med et tempereret klima – eller det er dét, jeg har tilpasset mig og derfor passer det mig.

Vi har tømt og flyttet kompostbeholderen, fordi vi har købt et haveskur, som haveredskaberne, haveslangerne, alle urtepotterne osv. skal stå i fremover, laden er jo omdannet til et socialt rum og alle de ting og sager og dimsedutter og apparater af mere eller mindre vigtig art, som man har stående, liggende, flydende – det skal jo være et sted.

Så tog vi hegnet ned til den gamle hønsegård, for skuret skulle stå lige dér, i skellet havde vi tænkt. Men da hegnet var kommet væk åbnede haven sig så smukt ind i de sekskantede pilegårde, som jo i sin tid var hønsegårde. Så vi har fundet et andet sted til haveskuret, jeg skal grave ud til de fliser, som det skal stå på, i dag. Det var så heldigt at der kom et par hollandske cykelturister forbi i går, de havde en gammel cyklistbog fra 2004 hvoraf det jo fremgik at vi havde naturteltplads. Hvad vi ikke længere har, men de fik da lov at slå deres telt op, et par søde, unge mennesker, så det ud til. De tilbød så at hjælpe til en times tid eller to inden de drager videre, så det er jo bare om at benytte sig af dét – ud og grave op til fliser!

Mick har renset tagrender og er 2/3 færdig med dét projekt, der er bare så højt op til renderne på laden. Det er godt at få det gjort.

Og nu vil jeg printe efterårets frøliste fra Frøsamlerne ud, den kom i går og – ja, det er bare så fedt, så fedt. Hvidløg skal vi have, det ved jeg.

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Der er en del at gøre på jeres farm, men jeg forstår, I nyder at pusle med alle opgaverne.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s