OK, billedet blev lidt sløret. Men det er beluga linser – som jeg ikke kendte til før. Vi fik en pose tilsendt, sammen med mange andre gode sager fra en ven i Tyskland som tak for gode dage her. Beluga linserne er nogle små, næsten sorte linser, sikkert deraf navnet, da de minder om kaviar. Altså i udseendet.
Det kom til at smage SINDSSYGT godt, derfor denne blogpost.
Vi har en lille vegetarisk spiseklub/madklub. 4 husstande fra Fejøs Sønder Herred med i alt 6 personer, der mødes og spiser sammen på torsdage. Bare spise, ikke noget med langt og længe, folk skal til møder og diverse, så det er en MADklub, der mødes på skift i re respektive husstande. For mig betyder det adgang til dejlig varm mad hver torsdag mod at jeg laver mad hver 6. torsdag.
Beluga linserne koges, ca. 20 min uden iblødsætning (det er en lille linse og hvis man forudgående hat sat den i blød skal den nok koge meget kort tid, hvis den ikke skal koge jhelt ud.
Imens svitses løg og godt med hvidløg. Finthakkede pastinaktern og gulerodstern tilsættes, lidt grøn eller rød peber er fint hvis du har det. Der skal være cirka lige meget svitset grøntsag som kogt linse. Tilsæt en god karry og svits den med.
Hæld de kogte beluga linser ned i den svitsede blanding. Og så kommer hemmeligheden: Krydringen, tilsmagningen som jeg har fra en blanding af Claus Meyer og Oscar Uhmaru (ham med Køkkenrevolution på høje hæle). Der skal være noget sødt, salt, surt, bittert og imami (som er fx. soya). Altså hælder jeg soya, æblecidereddike, øko citron /saft af 1/2 plus den revne skal), salt, tamari ned i retten. Jeg er efterhånden en dreven kok, så jeg gør det på slump, jeg på fornemmelsen hvor lidt og hvr meget der skal til en bestemt portionsstørrelse. Hellere for lidt i første omgang, man kan altid komme mere i – omvendt kan man ikke få smagen ud igen.
Vi serverede med en kartoffel-selleri mos, kogt blomkål, en rødbedecreme og rå finthakket grønkål med fetatern.
Mums og velbekomme – en rigtig vinterret.
Tænderne løber i vand efter læsningen af denne linseret. Man må vel kunne bruge andre farver på linser, hvis man ikke lige kan få fat på disse mørke.
KH mor