En æbletærte kan man jo altid lave – og her i novembermørket og – kulden er det særlig kært.
Vi fandt nogle nedfaldne Belle de Boskoop på vores dejlige gåtur, og så var anledningen lissom klar. Jeg har forhøjet kolesteroltal og spiser i den anledning ikke smør – ingen animalske fedtstoffer, tak. Men i æbletærtens anledning tog jeg halvt smør og halvt olivenolie til dejen, en helt almindelig tærtedej med en spsk sukker i, nu da det er kage. Jeg laver dejen i foodprocessoren, dén køkkenmaskine er bare fantastisk.
Mel på slump, en klat smør, en slat olivenolie, en smule salt og lidt sukker. Køre, køre, køre og så ellers hælde rismælk i til konsistensen er perfekt. Ud på bordet, ikke noget med at hvile 1/2 time, rule, rulle,rulle – beklæde formen. Ca. en tredjedel af dejen tager man fra til låg.
Nu var det så heldigt at vi havde 1/2 rulle marcipan og en smule nougat af den bløde. Dét ruller man tyndt ud og lægger i bunden, ja, ovenpå tærtedejen. Gemalen havde ordnet æblerne og kogt dem lidt. Kom han lidt sukker i? Jeg ved det ikke. På med tærtelåget og ind i en forvarmet ovn i 30 min ved 200 grader.
Novembereftermiddage fås ikke bedre.
Med sådan en dejlig kage er det nok svært at styre sig selv, kagen råber ligefrem, at den gerne vil spises. Man kan måske træne sin selvbeherskelse.
KH mor