Er der noget nemmere end en grønkålspesto – forudsat at man har grønkål og en god blender eller foodprocessor.
Man tager 2 blade grønkål og hakker dem groft på spækbrættet. Ned i foodprocessoren med dem. Der hældes en god olie på, en spiseskefuld eller to. En god eddike, samme kvantum. En tsk. salt. En spsk tamari eller anden soya. En håndfuld valnødder eller to.
Låget på – køre i under eet minut og værsartig. Himmelsk smag, perfekt konsistens. Det koster næsten ingen penge og næsten heller ingen tid, ja, man skal selvfølgelig lige gøre foodprocessoren ren, det er nu meget nemmere, når den er frisk tilsmudset end hvis den får lov at stå i flere timer.
Her serveret med en moden avocado, en rest wondersalat, en gulerod høvlet på microplanneren, en smule fintsnittet porre. Og som prikken over i´et: friskbagt pandebrød.
Og så er det SUPER sundt.
Grønkål og porrer kan vist stå ude hele vinteren, sneen dækker dem vel, så de ikke har det alt for bidende koldt. Hvis man vil lave en supertallerkenfuld sund mad, må det være rart at traske ud i haven og finde ingredienserne.
KH mor