Kom sne, kom storm, sne, storm,sne

Hold da op. Den står lige ind fra nord-nordøst, snestormen. Når man bor her i Storemose og det er snestorm, så er det bare den mest ugunstige vindretning. Storemosevej fyger fuldstændig til.

Jeg var heldig i går morges, havde bestilt bussen, der kom i det fineste snevejr. Stormen var ikke begyndt og bussen kørte fint, selvom sporene var de første og sneplovene havde ikke været ude.

På vej til Nakskov kørte jeg med en fælle fra Fejø, der også arbejder i Nakskov. Og jeg skal da lige love for at det sneede tæt. Og blæste. Bælgmørkt var det også. Men efterhånden som vi kom syd for Sandby holdt snevejret op og det grå morgengry fik nattens mulm til at vige. Og jeg var kommet på arbejde.

Pludselig, da jeg kl 15 havde haft min sidste borgersamtale for dén dag, kom chefen og sagde “Nu er det nu. Det hele lukker til” – og jeg fik et lift til stationen. Bussen kørte gennem driver af dimensioner, men var ikke meget forsinket. Færgen sejlede upåklageligt. Men da Fejø bussen kom stil Storemosevej, derfra måtte jeg gå. For Storemosevej var sneet til – og det skal jeg da lige love for at den var. Og det blæste. Jeg brugte sådan en slags meditativ gå-teknik. Løfte foden, sætte den. Løfte den anden fod, sætte den. Ikke kæmpe imod. Ikke ville hurtigere frem. Tøjet var varmt og godt. Og på 45 minutter kom jeg hjem, en bid vej der ellers tager 5 minutter, men sneen var knæhøj og vejen nedenunder spejlglat.

Jeg var forberedt, Mick havde ringet, det var en stor hjælp.

I dag har det bare været værre og jeg har ikke været ude. Ringede til borgerne i aftes og fortalte at jeg er sneet inde. Og til arbejdet i morges – det skal tages som flex eller ferie; men pyt, det går nok. I morgen er det samme opskrift, og så er det jo både lørdag og søndag inden vi behøver at se på hvordan vejret mon er på mandag.

Vi har olie på tanken, el i ledningerne, vand i rørene og mad i spisekammeret. Varm te og kakao er godt, de sidste Doyenne de Comice er lækre og saftige. Bøgerne gode, oprydningen uendelig.

Vi lider bestemt ikke nød. Vi har ingen grund til at klage – kun forundres over at sneen og nord-nordøst stormene kommer så tidligt i året 2010.

Reklamer

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Det værst ramte område er efter vejrkortet lige netop de sydøstlige områder, hvor al kørsel ud frarådes. Godt I har jeres gode varme hus, når vejret spærrer jer inde.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s