Frø, frø, frø

Grønsværen grønnes. Det frodige grønne græs, frisk grønt, irgrønt, saftigt grønt, klar grønt, det spirer frem hvor det kan slippe af sted med det. Det gråbrune, brunsorte vinterblege jorddække brydes overalt af den forårsbebudende grønhed. Ind imellem er der farvestrålende klatter. Gul følfod, violet viol, blommegul forsythia, dybblå iris, lysere gule påskeliljer, hvide anemoner. OG mange flere. Lungeurten blomstrer.

Jorden er lun. Jorden er løs. Jorden er duftende. Frø er spredt i sirlige rækker og riller og runde bede, afmærket med hvid plast fra bøtter, vasket af, gemt, klippet op i passende strimler og skrevet på med vand- og lysægte tusch skrift. Citrongræs, ginkgo biloba, rød solhat, isop, johannesurt, og hele tre slags solsikker: En stor, en chokolade og en “autumn beauty”.

Naboen har harvet marken 2. gang til kornslangen, det ser godt ud. En bedre harve. Een gang mere skal den have og så skal havrefrøene også i jorden.

I aften kommer der 40 mennesker til spisning, sang og dans på kornloftet, i morgen søndag og atter en dag, hvor jeg kan tilbringe det meste med næsen i bedene og rumpetten i sky.

Min sjæl, hvad vil du mere.

Nu vil jeg fabrikere noget hummus og noget rissalat, mit bidrag til aftensmaden i aften.

Reklamer

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Det lyder, som om I skal have en dejlig forårskomsammen i skønne omgivelser. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s