Lille høst

Dejlig, stille solmorgen.

Jeg lå i sengen hele dagen i går, døjede med snot og ondt i halsen, ikke slemt, men jeg havde ikke den ringeste tilskyndelse til at stå op. Så jeg lå og læste – en skøn roman i øvrigt, Frit gennem Jylland af Martin Jensen fra 1998, den kan jeg varmt anbefale – og ja, så sov jeg også en del. Kroppens eget gode helbredelsesmiddel.

Nå, men derfor var det ikke så mærkeligt at jeg var frisk i morges kl 6, smuk solopgang, mild og varm brise, dejlig solskinsdag. Jeg har lavet en masse, sådan på den dér måde hvor man på een måde ikke får lavet en pind, men så alligevel er der en masse småting, som stille og roligt er blevet ordnet. Rengøring på værelset, fx, oprydning i gamle foto cd`er og den slax. Når man går i detaljer er jeg ikke kommet ordentligt i orden på værelset, men eftersom det sjældent får den højeste prioritet, ja, så kniber det med at der sker noget lige på dén front.

Det gjorde der så i dag. Vi spiste sen frokost og jeg havde planer om at gå ud og slå nogen havreneg med leen. Men så kom regnen lige så stille, ud og hente vasketøj. Og LIGE en hurtig tur op i marken for at se om den lille squash var blevet stor. Flotte blå bønner var der også, så det er noget med blå bønner og squash til aften. Ikke værst.

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Blå bønner? Smager de som grønne bønner? Det gør de nok, og måske bliver de blå grønne, når de bliver kogt.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s