Her er alle planterne, næsten da, for Hanne har kørt flere trillebørfulde væk til depotbedene, altså alle de planter som kom og blev sat under kirsebærtræet. For der er også alle de panter, som stod ved ladegavlen mod syd og der er alle de planter, som skal overvintre inden døre og de er ude hos Hanne.
Men jo mere Hanne ordner og sorterer, jo mere ser det ud som om der er flere og flere planter.
Her ved ladens sydgavl var jorden let at grave igennem med greven. Her skal være timien og andre krydderurter, som man bruger i husholdningen, så det er let og bekvemt at gå ud og høste.
Sollyset er smukt denne dag og det har endnu ikke været så koldt om natten at tallerkensmækkerne har opgivet ævret, de står lige så spændstige, strunke og farvestrålende. Bedet er denne sommers æertesymfonibed, jeg næner næsten ikke at ordne det til alle de nye planer, det bliver det sidste bed, der kommer til at bliver inddraget.
Indrømmet, det ser rodet ud på billedet. Måske kan det virke godt som “før” og “efter” billeder. Dette er de sydvendte bede, som nu er klar til at der bliver plantet i dem, i hvert fald de tre første. Det fjerde er jeg ved at rydde for selvsået syre, japansk pebermynte, katoste og et par andre ting. Det er let at gå til. Så der er plads til masser af planter, som Hanne og jeg gerne skulle sætte i jorden i morgen.
VI ER EN DEL AF JORDEN 
På denne flotte efterårsdag har I vel godt med jord under neglene fra planteflytningen. Det bliver spændende at følge hvordan planterne har tænkt sig at klare denne flytning.
KH mor