Blade

Der er mange blade på havens plæner, som jeg i år ikke har fået tilfredsstillende revet sammen og anbragt på bede, hvor de gør gavn som gødning og jorddække.

Til gengæld har jeg gjort en masse andet, det vil jeg glæde mig over og fokusere på, fremfor at dyrke irritationen over det, som ikke lykkedes 100%.

Alle de nye planter er, stort set, i jorden, i eller uden potter. Arealet til de nye fremvisningsbede er gjort klar, så vi kan påbegynde opmåling og konkret design. Foreningsdannelsen er stort set på plads med vedtægter og bestyrelsesmedlemmer samt revision – organisatoriske processer herunder samarbejde, jura og økonomi – er tidkrævende og ind imellem grænsende til opslidende.

Areal til tangbed er opmålt, det samme gælder bed til vintergrøntsager. Måske lidt overmodigt, men det har været så fedt i år at kunne gå ud og hente løg, kartofler, gulerødder, porrer, squash og bønner. Selve måden vi fik det gjort på med søde wwoofere og jorden, der blev gjort klar med en maskine, var rent arbejdsmæssigt meget, meget overkommeligt. Så det håber jeg bliver sådan også i 2012, jeg er i forberedelsesfasen til dét nu.

Men egentlig ville jeg skrive om nogle helt andre blade. Der kommer nemlig med jævne mellemrum 3 forskellige blade med posten, tirdsskrifter som det også hedder.  Mick og jeg abonnerer på “Lev bæredygtigt” – tidsskrift om permakultur med mere.  Vi er medlemmer af LØS, Landsforeningen af økosamfund; denne forening udgiver et blad (tidsskrift), som denne gang handlede om fødevarer i fællesskaber. Sidst men ikke mindst er der bladet (tidsskriftet) Pengevirke, som vores pengeinstitut  Merkur udgiver. Dette  blad kan downloades her. Når de blade kommer, læser jeg begærligt og længes. Jeg bliver bekræftet i, at de tanker om verden og omegn, som jeg har gjort mig siden min pure ungdom, de fremtræder mere og mere virkeligt. Jeg længes efter at leve sådan og jeg havde troet og håbet at det skulle lykkes for mig og Mick at grundlægge/medvirke til en sådan form for fællesskab her på Fejø. Endnu er det ikke lykkedes, men der er dog ansatser til at noget sådant kan blive til virkelighed endnu i min levetid.

Advertisements

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Så fik jeg læst om travlhed i det nye bed samt hørt om tangprojektet, der skulle skabe en god fremtid for øerne. Spændende hvordan det vil udvikle sig i årene fremover. Der skal nok lægges mange tanker og meget arbejde i sådanne projekter. I havet er der altså andre værdifulde ting for os mennesker end lige fisk og skaldyr. Held og lykke med tangprojektet.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s