Haven – den helbredende

Det var på tide jeg fik skiftet selve blog billedet, for det sidste var helt tilbage fra juni måned. Det ser ganske vist lidt kunstigt ud at det sner i en sommerhave, men jeg har valgt dette billede, fordi anlæget af den helbredende have har fyldt så meget i både min indre og ydre have de sidste mange måneder. Sådan føles det, selvom det reelt kun er september, oktober og november samt selvfølgelig også december dette år at jeg har arbejdet så intenst med at udvide Den Helbredende Have og få den til at blive til dét, som den oprindelig var tænkt..

Det er et kæmpe projekt. Vores først planlagt stiftende generalforsamling gik der ged i, nu regner vi med at holde stiftende generalforsamling en aften i første halvdel af januar, nok den 10. eller 11. januar. Det er ikke helt på plads. Jeg er i færd med at finde en ny, stærk næstformand, vi skal søge midler her det første år. Drivhus, redskabskur, hegn mod dådyr og harer – og ja, mangt og meget som hverken Mick og jeg eller Hanne lige kan trække penge op af lommen til.

Så er der det praktiske arbejde i haven, som jeg heldigvis ikke er ene om, Hanne kommer og det er Hanne, der har sat alle planter i jorden. Jeg har udelukkende gjort bede klar. Her er et skønt foto, som jeg tog for fjorten dage siden, hvor alle planter på nær en 5-10 stykker var kommet i jorden. Som det er lige nu, er alle planter i depot, så DET er overstået.

Så er der det praktiske arbejde med at gøre klar til alle de ny bede som skal anlægges.  Her er et skønt kig ud over området, inden længe kan vi begynde at lægge ukrudtsdug hvor gangene skal være og derpå anlægge selve fremvisningsbedene. Vi regner med at plante planter fra depot og ud i fremvisningsbedene i efteråret 2012.

Alt det forreste tykke græs er på den kommende danseplads, her har tidligere været slåt og fint, men i 2011 fik vi ikke lige dét område holdt.

Så længe der ikke er sne, kan vi arbejde derude og jeg glæder mig til dagene mellem jul og nytår, hvor jeg vil kunne kmme derud, mens det er lyst. I dag KUNNE jeg strengt taget godt gå derud, solen skinner – men jeg har så andre ting på programmet lige i dag og også i morgen.

I næste uge er det vintersolhverv og dagene vil atter blive lysere. Jeg tænker at hen mod slutningen af januar vil det atter være lyst, når jeg kommer hjem fra rbejde, og der vil være en lang periode frem til november, hvor jeg i hvert fald en time de fleste af ugens dage vil kunne nyde at gå i haven. Jeg elsker at være derude.

Og så er der al planlægningen. Tankerne. Overblikket. Mick og jeg holder ugentlige møder med Hanne for tiden for at få et fælles overblik. Det går godt. VI har nogle få arrangemneter og kurser på bedding for 2012 – men det, der klart er prioriteret er selve anlægget af haven og IKKE aktiviteter, kurser og produktsalg.

Jeg mærker at 2012 kommer mildt imod mig allerede.

Her er lige et foto af kulsukker, som jeg plantede for et år siden, udplantningsmateriale fra Frøsamlerne. I forgrunden to små “Winter Cale”, frø af egen avl, jeg såede optimistisk sidste efterår og de her to planter har overlevet både den hårde vinter og sneglenes kål-lyst.

Og så et sidste foto af  surbunds depot bedet, lavet på en dertil pose indkøbt spaghnum. Bagved er skovplante depot bedet.

One Comment Add yours

  1. Anonym siger:

    Jeg kommer i tanker om “Når vinteren rinder i grøft og i grav”, hvor man synger “jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf, min hakke, min skovl og min spade .” Forårsarbejdet derude på markerne er vel for de fleste dejligt, men for mange sikkert også en byrde. Det må være skønt at gå og glæde sig til arbejdet, der ligger og kalder derude. Man får en god samvittighed efter udearbejdet, og man sover så godt. Nede hos jer får I nok mange dejlige timer med havearbejde i 2012.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s