Det gule tæppe

Erantis stikker hoverderne op og frem overalt nu, gule og lysende. Vintergækkerne står der også, nikkende. Spirer fra påskeliljer, tulipaner og hyacinther buldrer frem. De senste nætter har været lysende stjerne- og måneklare, sidst med månens tiltagende smalle negl, som en segl (eller hedder det et segl).

Jeg kan ikke helt forstå det, nu har det været så mørkt så længe. Troede på en måde det alrdrig fik ende. Og nu er enden kommet. Om morgenen, når jeg kører af færgen og ind over landskabet mod Nakskov og Vestenskov, titter en rødgul bræmme frem i øst. Og når jeg kommer til Kragenæs er det endnu ikke helt mørkt, snart vil jeg kunne køre til stranden på vej hjem og tage en baljefuld tang med. Til tangbedet.

Det som sker i virkeligheden er så lidt sammenlignet med det, der sker i mine tanker. I mine tanker står tangbedet der allerede, fyldt med strandkål og andre planter fra stranden, som jeg end ikke kender. Strandkokleare hed den ene og strandvejbred hed den anden. Så er der strandkarse, men den har en “kollega” allede plantet 500 stk af, ganske vist på en anden mark.

Jeg kan også sagtens forestille mig haven. Bedene, smukt indhegnet og med læbælter mod den stærke vind. Solfyldt og med drivhus, med gartner gang og multtoiletter. Jeg ser menneskene derude i solskinnet, de lytter på Hanne, som fortæller om planterne. Jeg ser mig selv gå derude i aftenskumringen med rumpen i vejret. Eller jeg sidder på en stub, drikker min te og kigger på haven og på marken. Jeg forestiller mig som regel ikke vejen derhen, fyldt med arbejde som alligevel ikke var så sjovt, når det kom til stykket. Konflikter og skuffelser. Regnskaber og jura. Eller blæsevejr og kude, så gæterne alligevel ikke kommer.

Naiv, vil nogen sige. Jeg takker for at mit sind er som det er, for ellers ville jeg aldrig, aldrig, aldrig have kastet mig ud i noget, ikke have taget intiativer – fordi alt er så besværligt i virkeligheden, sammenlignet med hvor nemt det er at forestille sig det, man arbejder henimod.

 

 

Reklamer

One Comment Add yours

  1. Esther siger:

    Et skønt syn må det være med dette gule tæppe, der snart vil brede sig også på lidt koldere steder end det lune Fejø. Ved fantasiens hjælp kan man komme vidt omkring, og tit bliver fantasien jo til virkelighed, måske ved hjælp af lidt blod, sved og tårer.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s