En skøn påskeferie

Det regner

Det er mandag

Det er 2. påskedag

I morgen skal jeg igen på arbejde og tilbringe maaaaange timer væk fra dette sted, som jeg i hjertet elsker.

Heldigvis er jeg glad for mit arbejde, privilligeret som jeg er. Jeg tror oven i købet at jeg gør en forskel, arrogant eller naiv eller blot indbildsk. For mit ego er det dejligt at vide at jeg tænker godt om det jeg gør og at jeg har en forestilling om at jeg gør noget godt med det, jeg gør.

Ferien har været SÅ dejlig. Det er mange, mange, mange dage siden, jeg kørte til Rødbyhavn og fik sat sommerdæk på bilen – det gjorde jeg nemlig fredag inden påske.

Om lørdagen såede jeg sammen med vores WWOOF´er Cris alle de 23 forskellige slags basilikum, som er en del af den helbredende have. Fik ryddet op og ud i havestuen og også sået flere andre ting og meget af det er begyndt at spire. Disse spirer er en stadig glæde for mig, at gå og glo lidt på dem, se dem bryde op gennem jorden, strække sig mod lyset, der er en indre kraft i dem som VIL folde sig ud og blive til den plante, som de er et frø af. Ikke vilje i menneskelig betydning, men – ja, magisk og forunderligt midt i al almindeligheden.

Søndag, hvad lavede jeg søndag? Jo, jeg var ude med harven første gang. Det var  koldt og en lille smule farligt, den er godt nok stor, den traktor.

Mandag tog vi til Kbh., købte isting hos Specialkøbmanden og besøgte forældre og sønnike var der også. Dejligt.

Tirsdag – flyttede og plantede to selvsåede hyld i det, der bliver hegnet omkring Den Helbredende Have. Hentede trailer og flishugger. Gæster fra Fejø Permakultur til aften, det blev et lille selskab, men meget hyggeligt.

Onsdag – hentede fliser. Tungt, vejret blæsende. Konstaterede at den lånte flishugger ikke duede.  Afleverede traileren. Hentede bestilte varer i FejØ Landhandel, 350 kg byg til udsæd, som var kommet og en masse pap hos Bjerke, mekanikeren.  Slæbte alle grene fra forhaven til bunker andre steder, så man kan komme til med plæneklipperen i forhaven. En lang dag, en særdeles arbejdsom dag.

Torsdag – Elektrikeren kom, konstaterede at flishuggeren ikke dur. Flytte humlen.

Fredag – Langfredag. Denne dag var en sløve dag, en ikke-lave-en-pind-dag. Danselektioner med Cris, der siger hun ikke kan danse. Jeg siger at jeg kan lære ALLE at danse.

Lørdag – Møde med Hanne O om fundraising vedrørende Den Helbredende Have. Suk, der er meget der skal gøres, men tingene kommer jo ikke flyvende som små stegte duer – det er min erfaring. Harve lidt, fik gæster, Lene. Spise dejlig mad, masser af brændenælder. Synge og spille sammen bagefter, jeg havde keyboardet fremme, jeg har ikke spillet i flere ÅR, men det er dejligt at det stadig sidder i fingrede og kroppen.

Søndag – Luge i de gamle bede i Den Helbredende Have. Møde med Hanne O, gæster, snakke, hygge, lave mad, spille musik. Hjælpe Kirsten Maria i gang med hendes blog.

Mandag – rengøring, stryge tøj, snak med gæster, ordne administrative ting, vaske tøj.

I ugens løb har jeg eksperimenteret med ismaskinen og lavet mange slags is og bagt frisk brød hver morgen. Mediteret, læst i “Det syvende barn”, filosoferet og sovet rigtig godt.

2 Comments Add yours

  1. Esther siger:

    Jegskal love for, det har været en travl uge, nu begynder så en anden travl uge på arbejdet, men unægtelig af en anden karakter. Det er fint nok at at have travlt på forskellige måder.
    KH mor

  2. Losarinas mor siger:

    Det lyder som en skøn påske ! det er så dejligt at udrette en masse, der gør een glad🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s