I morgen er det mandag

Selv om det er længe siden jeg kom i hjem fredags og lænede mig tilbage for at fejre “den store dag” så kommer det en lille smule bag på mig at det faktisk allerede i morgen er mandag. Jeg er smadderglad for mit arbejde – og tak og lov for dét – men hold kæft, hvor tager det meget tid. Det har arbejde altid gjort og sådan er dét, men så er der transporten oveni, ja, sådan er det for alle, jeg ved det godt.

Nå, men i dag fik jeg næsten harvet færdig, 80%, tror jeg. Men også indset at jeg bliver nødt til at gå over det et par gange mere før det er et bare nogenlunde såbed. Jeg tror ikke jeg kommer til at så før 4. maj, jeg VILLE jo gerne at det kunne blive i næste weekend, men jeg tror ikke rigtig på det. Nå men pyt, eet sted skal den mark jo findes, hvor den sidst såede byg findes og mon ikke vi får rekorden i år.

Så har vi lagt 2 rækker kartofler, et kilo af Ditta og et kilo af Rød Raja. De skal hyppes med tang, har jeg bestemt. Så har jeg slået græs rundt om halmhytten, i går slog jeg den plet her ved nordvestgavlen, som på sin vis er “vores” lille have, det er hertil vi åbner vores havedør. Og det var vel så dét jeg nåede denne søndag og denne weekend. Ja, fødselsdagsselskabet og i aftes “store spiseklub”, så jeg har været ret så selskabelig. Pap har vi hentet hos mekanikeren og købt diesel. Traktoren har jeg pumpet forhjul på. Citrontræet er sat udenfor, der var bare FOR mange myrer i havestuen, de holder jo bladlus som vi andre holder køer. Jeg vil plante en rand af citronmelisse rundt om træet, det skulle myrerne ikke kunne lide.

Ja, det vat dét. Men dejligt har det været.

One Comment Add yours

  1. Esther siger:

    Håber dufår en lidt fredelig uge på arbejdet, så du også kan nå en masse udendørs arbejde derhjemme.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s