Meditativ haveuge

Det er fredag og den meditative haveuge har varet siden søndag aften. Jeg ville gerne have at vi havde 5 hele dage til at lære og træne meditation efter mindfulnessmetoden – og det opnår man kun, hvis man ankommer søndag aften og rejser lørdag morgen.

Midt på ugen blev jeg fotograferet i havestuen midt i min magelige og glædelige tilfredshed. Jeg er simpelthen som en fisk i vandet, når jeg lever på denne måde, når jeg formidler noget som jeg syns er vigtigt til nogen, der rent faktisk ønsker at tage det til sig. Det er SÅ SKØNT!!

Meditation, hvad betyder ordet egentlig? Spørger de så, mine elever. Jeg vil gerne at de hedder elever, men måske er de kursister, det må jeg lige filosofere lidt over. Og så må jeg jo slå det op. Her er hvad jeg fandt på hhv. wikipedia og ordbog over det danske sprog.

fra wikipedia (godt opslag kan anbefales)

Etymologi

Ordet meditation kommer fra den indoeuropæiske rod medtech, hvilket betyder “at måle.” Fra roden medtech er også afledt ord som medicin og moderat. Ordet er kommet til dansk via det latinske meditatio, der oprindeligt er anført som enhver form for fysisk eller intellektuel øvelse, og har så senere udviklet sig til en mere specifik betydning “kontemplation.”, dvs i første omgang brugt i den kristne tradition.

Hvad er meditation

Der er to vidt forskellige former for mental aktivitet knyttet til ordet meditation. Den traditionelle, i europæisk sammenhæng, er at tænke eller gruble over et eller andet emne. Den anden, som er den mest almindelige måde at forstå ordet på i dag, er den systematiske udøvelse af en mental teknik, der har til formål at nå ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller udvidet bevidsthed.

fra ordbog over det danske sprog (fra 1932):

 Meditation, en. [meditaˈʃo?n] flt. -er. (af lat. meditatio; vbs. til meditere) (dyb) eftertanke; (indgaaende) overvejelse; (dyb) betragtning (1.2); ogs. (især i flt.) om skriftlig (ell. mundtlig) fremstilling af saadanne betragtninger. Det er selsomt med disse Philosophi. De ere ofte saa henrykte udi deres Meditationer, at de høre ikke hvad man siger. Holb. Plut. II.7. Meditationer over Evangelierne. Clitau. PT.titelblad. Der faldt mig under samme Meditation adskillige gode . . Tanker ind. Blich. (1920).XXIV.68. forstyrr mig ikke i mine dybe Meditationer. Hrz. VIII.331. Tanken er min Frelse. Meditationen er mit Tilflugtssted. Bønnelycke. Sp. 239.

 meditere, v. [mediˈte?rə] -ede. vbs. Meditation (s. d.). (af lat. meditari) eftertænke (dybt); overveje (indgaaende); anstille (dybe) betragtninger (over noget). Hand reiser sig op igien, tørrer Sveden af sig, som tilforn, og kaster sin Peruqve paa Gulvet, paa det hand disbedre kand meditere med blott Hoved. Holb. Kandst. V.3. *At meditere ret paa Salighedens Skat. Clitau. IR.47. Mange . . ere vante til at tilbringe deres Tid i en mediterende Eensomhed. BlochSuhr. ÆS.V.250. *(jeg) har gemt mig af Vejen i en eller anden skjult Afkrog for at gruble og meditere. JVJens. Di.77.   (sj.) m. obj. han mediterede sin Prædiken. Kierk. VII.407.

fra ODS

fra den trykte ODS’ bind 13, udkommet 1932. Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

 bind 13, 1932

Mick sørger for at der er dejlig morgenmad, når vi kommer ned fra loftet klokken 8.30 efter først en halv times kropsøvelser og en halv times meditationstræning. Det er LÆKKERT.

Ellers laver vi maden selv, mig og så mine elever/kursister. Vi laver mad i en time i hvad der kaldes funktionel stilhed. Og så får vi både lavet aftensmad, suppe til frokost dagen efter, bagt brød og en kage og de fleste af dagene har vi også lavet is. Det er ret utroligt. OG meget, meget dejligt.

Man kan fornemme hvor skønt det er på dette foto. Disse foto er taget af Helle Nørlund.

Vejret har været dybt mærkeligt hele ugen, sol og regn og vind og varme og kulde, vi har prøvet hele skalaen i det danske sommervejr. Men vi har kunnet være meget ude, og det er jo dejligt.

4 Comments Add yours

  1. threin siger:

    Smukt..

  2. hanneoustrup siger:

    Herligt!

  3. Losarinas mor siger:

    Hvor er du en heldig kvinde !

  4. Esther siger:

    Min morgen er blevet forgyldet af en dejlig tekst og dejlige billeder, som jeg kan meditere en del over.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s