Kreativ veganer eftermiddag

Jeg er begyndt at eksperimentere med at lave tofu. Når jeg kan lave det tilstrækkeligt rutineret har jeg tænkt mig at udfase æg fra min daglige kost og efterhånden blive veganer.

I sommerugen var een af deltagerne veganer, hun fremstillede delikate retter og grundingredienser. Den ene var saltede citroner.

Man tager økologiske citroner, skærer dem ud og udstener dem. Putter dem i et glas med godt med salt og lidt sukker. Kogende vand på. Citronerne skal være nede under vandoverfladen, så hvis de svømmer op må man lægge en lille tung ting på, der holder dem nede. Eventuelt krydre, vi – Kirsten Maria og jeg – lavede et glas med rosenpeber og et glas med pebermynte. Skal stå i køleskabet og trække i en måned. Så har man en fantastisk ting til at smage til med i madlavningen. Salt, sødt, surt og bittert på een gang. Genialt.

Så er der “nissesmørret”, et smørepålæg på basis af græskarkerner eller sesamfrø. Det demonstrerede hun også, permakulturkvinden.

Man rister henholdsvis sesamfrø og græskarkerner let på en pande. Så kører man dem i en morter eller foodprocessor eller hvad man nu har med væske. Jeg bruger æblemost, men man kan også bruge vandet fra kapers, rismælk eller hvad-man-vil. Så tilsætter man salt og peber og smag. Vi lavede 4 slags. Med hvidløg og “græske” krydderier fra haven. Med peberrod og gurkemeje. Med ingefær. Og med basilikum. Hold da op, hvor det smager godt. Sådan et lille glas smørepålæg koster 35 kroner og vi lavede i hvert fald 8 glas i løbet af nul komma nul dut.

Vi spiste lidt af “nissesmørret” som tilbehør til vores lækre ovnkartofler med rødløg. En dejlig middagsmad, sundt, billigt, mættende – og ikke mindst hyper velsmagende.

Ellers har jeg været i vandet i dag ved dejlig højvande, gjort lidt rent å sån, drukket te i skyggen og stornydt livet.

3 Comments Add yours

  1. Esther siger:

    Måske skulle man prøve at lave lidt veganermad, det ser dejligt ud.
    KH mor

  2. Losarinas mor siger:

    Ser godt nok lækkert ud!
    Tak for god inspiration.
    interessant at du overvejer veganer kost.
    Gør mig nysgerrig, er det mon “bare” det næste skridt man som vegetar ønsker at tage.

  3. Mona siger:

    Det lyder som skøn smørepålæg. Dét man køber er både dyrt og kedeligt. Er så heldig jeg har en stor pose sesamfrø stående – så kan jeg jo passende lige blende det med en masse urter fra haven. Kan vel også fryses ned, så der kan tages op til madpakke-smøring. Tak for inspirationen!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s