Fra Findhorns sand til Fejøs lerjord

Det var en tung landing – at komme hjem fra Findhorn. Jeg var glad nok for det – men jeg blev syg.

3 dage på arbejde klarede jeg, så lå jeg der med een eller anden snot-hoste-slim virus. En hel uge var jeg hjemme fra arbejde. Først i dag, søndag, efter 2 arbejdsdage og en fridag oveni hele sygdomspællemællen føler jeg mig frisk. Igen. Jeg er glad og fuld af gå på mod, livsmod, kræfter. Føler mig yngre.

Solen skinner.

På Findhorn fik jeg en gave af min navnefælle Anne. Anne Molinari, som stammer fra Tysland, men som er på LEAP program på Findhorn. Jeg er misundelig, men nu har jeg sagt mit arbejde op og fra den 1. marts skaber jeg mit eget Fejø LEAP program i 6 måneder. Mig og wwoof´ere og hvem der ellers vil være med.

Gaven var en sten fra stranden ved Findhorn, som Anne havde malet dette tegn på.

Jeg tror nok at det er tegnet for “AUM” som betyder “alt” eller “intet” eller “helhed” eller “oneness” eller “det-som-er” eller…………..  vistnok. Men jeg blev simpelthen så glad for dén sten. Den skulle ud at ligge i haven, for foden af gingko biloba træet, det hellige, japanske tempeltræ, som er havens midtpunkt.

I dag lagde jeg stenen derud, for foden af træet.

I sol og sne

Så dér ligger den. Gingko biloba træet er beskyttet med bobleplast mod kulden og med hønsenet mod dådyrenes hang til at gnubbe deres nye takker op ad den lækre, smækre stamme.

Til sommer skal vi lægge marksten hele vejen rundt om gingkoen og snedkerere en lille bænk, så man kan sidde dér, midt i haven, midt i verden og universet med en lige linje til solen, månen og stjernerne og jordens midte og vores allesammens rødder.