I morgen, tirsdag den 12. februar, starter mit 8 – ugers mindfulness forløb rettet mod kroniske smertesymptomer eller anden somatisk lidelse. 3 deltagere fra Fejø kommer og er med som prøvekaniner. Jeg har indtalt en 30 minutters liggende meditation som deltagerne skal øve med som hjemmearbejde den første uge. Og jeg har trykt undervisningsmateriale og samlet i manual.
Tjek.
Jeg glæder mig som et lille barn – og lyset kommer nu. Lyset kommer.
Jeg har også nødtørftigt gjort klar i stuen i “gæstehuset” som det gamle/oprindelige stuehus hedder lige nu for tiden. Og jeg har set forpremiere på næste afsnit af Borgen – her har jeg en klar afhængighed. Og hvor er det dog skønt.