Døden

 

 

 

morgenfrue

 

En af vore bekendte på Fejø er stille sovet ind i går. Sådan lyder eufemismen. Vi bryder os ikke om det nøgterne og på mange måder hårde ord: død.

Der er mange tanker, der rører sig i mit sind ved tanken om døden. At vi fødes og dør er det måske eneste fælles vilkår vi mennesker har – ellers er vore livsbaner individuelle og forskellige, omend dybt præget af den tid og den kultur, som vi fødes ind i. Jeg ved, det er sådan. Og dog har jeg svært ved at forlige mig med, at vi skal herfra.

Begravelsen bliver på onsdag eftermiddag. Dagen efter, om torsdagen, fylder hendes mand 70. Det føles tungt. Og sådan er der tunge byrder at bære for os alle, svære tider som vi må igennem. Lidelse undgår ingen. På samme tid er døden en udfrielse, når den kommer efter lang tids sygdom.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s