Den rette indstilling

I går på mit lille mindfulness hold fortalte jeg historien om “Den rette indstilling”. Jeg tror jeg har læst den et sted for nogen år siden, den har gjort et stort indtryk på mig. Jeg fortæller efter hukommelsen.

Der var engang en ung mand, som begyndte at meditere. Han havde en mester, som han konsulterede en gang hver 6. måned for instruktioner.

Efter nogen år ønskede han klarhed på spørgsmålet om den rette indstilling. Altså den foreskrevne indstilling for sindet, når man sidder på puden. Han kontaktede mesteren om sit ærinde, det foregik pr. brev, og han fik en tid. På dagen mødte han op og mesteren serverede te som han plejede. Men mesteren sagde ikke noget, hvilket undrede den unge mand. Da tiden var gået brød de op og den unge mand var fuld af undren. Havde han mon formuleret sit spørgsmål uklart? Var det mon ikke vigtigt? Han tænkte og mediterede – men spørgsmålet om den rette indstilling blev ved med at dukke op og føles vigtigt.

Den unge mand skrev derfor igen til sin mester, formulerede atter spørgsmålet, som han ønskede belyst og at få instruktioner til. Mesteren svarede med et nyt tidspunkt og da det halve år var gået gik den unge mand igen til mesterens hus.

Mesteren lukkede op, venlig, og serverede te. Igen sagde han ikke noget. Den unge mand følte sig mere og mere utilpas og da han gik – igen med uforrettet sag – var han forvirret og sorgfuld. Han havde følt sig så sikker på at han var på rette spor. Og nu. Måske skulle han bare opgive det hele.

Han fortsatte sin daglige praksis og iagttog sit sind. Mon spørgsmålet om den rette indstilling havde løst sig selv? Men nej, det blev ved med at vende tilbage, det var sandt, han ønskede et svar. For tredje gang skrev han spørgsmålet til sin mester og på den aftalte dag mødte han op.

Mesteren serverede venligt te og de drak i stilhed. Igen sagde mesteren ingenting. Følelsen af håbløshed og opgiven fyldte den unge mand. Han havde været så sikker i sin sag, havde følt så klart at spørgsmålet var det rette. Men nu – han måtte opgive at få dette spørgsmål besvaret. Da tiden var gået rejste han sig og gik mod døren. Da han skulle til åbne døren, kaldte mesteren på ham, sagde venligt hans navn.

Den unge mand vendte sig glad og sagde “Ja, mester?”

Mesteren så ham i øjnene og sagde: “Dét er den rette indstilling”.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s