– dagen i dag

I dag er himlen klar og blå

I morgen kommer skyer grå

  • tag fat i dag.

Sådan lærte jeg i 4. klasse. Har ikke glemt det.

I dag var jeg ikke på mit lønarbejde. Det er jeg “kun” om tirsdagen, onsdagen og torsdagen. Mandag og fredag har jeg til at arbejde herhjemme.

Jeg starter tidligt, vågner veludhvilet kl 6, spiser morgenmad, laver forskelligt adminitrativt og nyder morgenen. Så går vi i gang med wwoof´erne kl 7.30. Synger et par sange, taler om dagens gøremål.

Jeg kører sammen med den ene wwoof´er til stranden efter et læs tang og til den anden ende af øen efter et læs hestemøg.

Tangen skal bruges til det ny kartoffelbed. Det bed vi har haft i år har været ualmindelig vellykket, men vi kom for sent i gang. Derfro begynder vi allerede ny at tildække det nye jordstykke med pap og hvad vi ellers har og lægge tang på, så det er klar til foråret når kartoflerne skal lægges – og det skal de jo som regel i første halvdel af april. Jeg vil i 2016 forsøge at dække et stykke til med fiberdug eller lignende, så temperaturen kommer op og vi måske, måske, kan høste rigtig tidlige kartofler.

kartoffelbeda

Og så af sted med traileren igen, nu efter hestegødning. Det viste sig at bunken med hestegødning lå laaaangt inde på en mark, man skulle gennem flere led for at komme derind. Nu er det jo ikke en landrover jeg har men en lille fiat panda, pyh ha, mon bunden kunne holde frihøjde i de dybe hjulspor? Nå det gik. Heldigvis er det ikke alt, der kan gå galt som rent faktisk går galt, men jeg skal ikke derud med fiat´en igen, det er da helt sikkert. Det friske møg kunne vi ikke få fat på, men skulle gennem sådan en rigtig møddingsø af pis og mudder for at få fat i det.

Hjemme igen fylder læsset ikke meget i det nyværende kartoffelbed, det bed, som til næste år skal tilplantes med “De tre Søstre, dvs majs, squash og stangbønner. Drømme og planer er en skøn ting.

kartoffelbedb

Så var det kaffe. og te tid. Derefter gik jeg i gang med at male vinduesrammer i havestuen med den nyindkøbte linoliemaling. Ja, først skulle jeg gøre klar, hvilket tager lige så lang tid som at male. Men hvilken fornøjelse det er at male med linoliemalingen!

Så var det frokost, jeg lavede en skøn guacamole med masser af persille og andet grønt far haven, løg fra haven og skønne modne tomater fra haven.

Vi sad jo nok og snakkede lidt for længe over frokosten, for inden vi havde set os om var kl 13.30. Jeg skulle lave mad, så det gik jeg i gang med. Høste kartofler, vaske og snitte dem. Høste løg, lækre og friske. Høste rødbeder, store og fine, men dig med sneglegnav. Så vi får en kartoffelret med kikærtemos, en råkost af rødbede og æble til aftensmad. Plus en pesto, jeg skal ud på en runde i haven og plukke grønt.

Lige nu holder jeg en pause, går i gang igen kl 5, og så er maden forhåbentlig klar kl 6. Jeg har et skype møde kl 7.

Der er mange dejlige timer tilbage af dagen endnu, men jeg kan se enden på den nærme sig. Når tiden går hurtigt, så er det gået godt.

O

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s