Mig og Folkekirken

Jeg er både døbt og konfirmeret.
Så det er vel dér jeg hører hjemme, tænker jeg. Som kristen. Jeg er ikke buddhist eller muhammedaner eller hindu eller…..

Men der er jo mange slags kristne. Hvilken slags er jeg? Mon? Lige nu er en præst sat på venteposition fordi hun har udtalt at hun ikke er afvisende over for tanken om reinkarnation. Hallo. HUn udtager ikke, at reinkarnation er et faktum, blot at hun ikke er afvisende over for tanken.

Jeg er sikker på at jeg er inkarneret og at jeg vil inkarnere igen. Altså ikke mig, men en ikke-fysisk del af mig, som det er vanskeligt at definere, hvad er.

Hvor sikker kan man være? Det er et trosanliggende, jeg har ingen direkte erfaring med tidligere inkarnationer, dvs. det har jeg, men jeg er ikke sikker på at det reelt ER erfaringer med tidligere inkarnationer, sindet er mangfoldigt og det er ikke altid sikkert at det, der opleves som virkeligt, er vikeligt. Og hvad er virkeligt, i virkeligheden? Hvilken virkelighed?

Men dette, at denne kvindelige præst nu er sat til side, mens de kloge herrer og damer finder ud af hvad der retteligen er protestantisk kristent i Luthersk forstand, det betyder vel i realiteten at det, der er dybe trosspørgsmål for mig, dem kan jeg ikke regne med at kunne dele med en dansk folkekirkelig præst, fordi han/hun vil afvise min tro.

Hvem ved bedst hvad der er sandt for mig? Mig eller præsten? Hvem ved bedst, hvilken gudsoplevelse er den sande, for mig? Mig eller præsten? Kan jeg som medlem af den danske folkekirke selv definere hvad jeg tror på?

Nå, det går jeg så lige og funderer lidt over 🙂

Advertisements

2 Comments Add yours

  1. skrubtudsen siger:

    Selvfølgelig definerer du selv din tro. Også inden for folkekirken. Folkekirken er et fællesskab, der finder inspiration i bibelen. Nogle tror på en levende gud, som ikke er naglet til kirkens bygning, andre på en allestedsnærværende kærlig gud. Jeg tror kun det er blandt de mest fanatisk bedrevidende, du kan finde to, som kan formulere deres tro ens.
    At tro på jomfrufødsel er heller ikke et folkekirkekrav til medlemmerne. Og medlemmer anses for at være så nær gud som nogen præst eller biskop 🙂
    Så brug du bare reinkarnation til at teste præstens kvalitet. Kan præsten ikke tale om reinkarnation på en respektfuld måden, så har du fat i en fra det sorte mindretal.

  2. skrubtudsen siger:

    “Nogle tror på en levende gud, som ikke er naglet til kirkens bygning, andre på en allestedsnærværende kærlig gud.”
    Skulle være: Nogle tror på en levende gud, som ikke er naglet til kirkens bygning, andre tror på en evigt uforanderlig gud, der personligt har skrevet bibelen, selv om bibelen skriver noget andet”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s