Heling og eller healing

Jeg ser at jeg ikke har skrevet et blogindlæg siden slutningen af november, hold da op.

Lige nu tænker jeg at det er tiden på asylcentret, der har taget mit overskud, jeg ved det ikke. Når jeg skriver er det jo ud fra een eller anden form for overskud.

I går fik jeg healing. Vi har startet en gavecirkel på Fejø, det er en gruppe af meget, meget søde mennesker som mødes cirka en gang om måneden; man fortæller hvad man behøver og hvad man har at give samt en taknemmelighedsrunde. Jeg sagde at jeg havde brug for healing. Og straks er der een, der har arrangeret at der kom en gruppe af mennesker til mit hjem i går og gav mig healing. Jeg lå på briksen med et tæppe over mig, det stod rundt om og lagde hænderne på kroppen hist og her. Det er dejligt at ligge dér og have en hånd hist og her, det føles dejlig varmt. Og trygt. Som i barndommen ikke at skulle være alene.

Jeg har jo efterhånden en række fysiske symptomer i kroppen, af smertende karakter. Det gør ondt. Ondt i hoften, ondt i foden, ondt i den ene skulder, ondt i den anden skulder, ondt i nakken. Det kommer snigende, man vænner sig til det. Det bliver langsomt værre. Man vænner sig til det. Og det gør ikke ondt hele tiden, langt fra.

Men så var det jeg tænkte at jeg kunne få healing af en gruppe, som jeg er tryg ved og som jeg tror på vil mig det godt. Jeg fik nemlig healing nogle gange af de unge mennesker, det må have været i sommeren 2014. Og det hjalp. På smerterne. Altså jeg får det bedre, smerterne bliver mindre, jeg ved ikke hvordan smerterne får det når de sådan går væk. Så det er en erfaring jeg har, at healing kan hjælpe.

Og det gjorde det. Jeg har mærkbart mindre ondt efter healingen. Det er jeg glad for og taknemmelig for.

Der skete flere andre gode ting i går. Jeg havde en lang samtale med lægen i torsdags, han mener ikke jeg skal være sygemeldt på grund af stress. Du er stærk, sagde han, du skal bare finde dig noget andet. Alle de velfærdssystemer, de er ikke for sådan nogen som os. Altså sygedagpenge, tror jeg han mente. Jeg har ikke prøvet det, så jeg ved det ikke. Jeg har prøvet  arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen. Det er fint at man kan få de penge, når man af hvad grund det nu er ikke kan skaffe sig et job. Men det er ikke sjovt, jeg vil hellere arbejde. Så i går søgte jeg jobbet som havnefoged på Fejø. Talte med havnemesteren, han var flink. Nu får vi se om jeg får det, ellers er der andre jobs jeg kan søge. Jeg raskmelder mig på mandag, det er i overmorgen, og så melder jeg mig ledig på jobcentret og i A-kassen på tirsdag.

Så åbnede jeg en såkaldt side på facebook om Den Helbredende Have på Fejø. Det har vi snakket om i hvert fald i et år at vi skulle have. Nu er den der. Så er det sådan at man skal finde en gruppe, der “synes om” siden. Det er der allerede 71, der har gjort, helt af sig selv, jeg har ikke bedt nogen om det, så det er sådan set ret fedt. Så beskrev jeg vores pilgrimsdage til august, også på Facebook. Og der er sørme allerede to, der har meldt sig. Endelig fik jeg en invitation til en såkaldt havesalon, i Sorø ved Parnas, hvor der sjal drøftes haveterapi, jeg har et ønske om at få betalende klienter i haven. Vi får se om det lykkes, jeg minder mig selv om at faktisk er mange ret umulige ting lykkedes for mig i mit liv. Og ønsker er der ikke noget i vejen med, det er ikke et dårligt ønske, hvis det ikke lykkes. Jeg er ikke et dårligt menneske hvis det ikke lykkes. Jeg har et godt liv, også hvis det ikke lykkes. Faktisk er det for at kunne bidrage til at bedre andre menneskers livskvalitet at jeg vil skabe det haveterapi tilbud. Min egen livskvalitet er fin som den er.

Endelig kom der en tilmelding til en bustur den 31. maj, det betyder kunder i haven til guidet tur.

Summa summarum: Ansøgning skrevet og sendt af sted, 71 “synes om” på Facebook, to tilmeldinger til pilgrimsdagene, en busfuld gæster til maj, invitation til havesalon, dejlig healing. Nogen dage er fuldstændig overvældende. Sådan var den 19. februar 2016, i al stilfærdighed.

 

Reklamer

2 Comments Add yours

  1. Anonym siger:

    Du er nok ikke bare en heldig kartoffel, fordi du strejfes af positive oplevelser, selv gør du også en stor indsats. For mig var det en positiv oplevelse at få lov at læse om din 19. februar 2016.
    KH Mor

  2. Anonym siger:

    Dejligt at læse, at du kommer rundt i dit lille paradis på en positiv måde, selv om du er plaget af diverse smerter og problemer. Tak for opmuntrende læsning, også for din gamle mor.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s