Det går fint

Jeg vil fortælle en historie efter hukommelsen, det er een af disse zen historier. Måske har jeg allerede fortalt den.

En ung munk kom hvert halve år for at få vejledning hos sin mester.
Når munken ankom, serverede mesteren te og spurte “Hvordan går det?”.
Og munken fortalte hvordan det gik, med det ene og med det andet og det var skønt at fortælle, når der sad een og lyttede så interesseret og nærværende som mesteren.

Og munken spurgte høfligt: “Og hvordan går det med dig?”
“Det går fint”, svarede mesteren.
Og så begyndte han sin vejledning og munken gik fornøjet derfra.

Dette gentog sig nogle gange.

Efter en tid reflekterede munken, da han gik derfra, at det da var underligt at mesteren altid sagde “Det går fint”.

Så den efterfølgende gang sagde munken til mesteren at han havde bemærket at mesteren altid svarede det samme “Det går fint”. Hvordan kunne det forholde sig sådan, at det altid gik fint?

Jo, sagde mesteren, det skal jeg fortælle dig. Jeg står op om morgenen og kigger ud ad vinduet. Måske skinner solen, det er fint. Måske regner det, det er fint. Måske er det varmt, det er fint. Måske er det koldt, det er fint. Jeg mærker efter mine følelser, måske er jeg glad, det er fint. Måske er jeg ked af det, det er fint.
Og sådan er det at være menneske, det går fint.

Snip snap snude, nu er den fortælling ude  :-)

One Comment Add yours

  1. Mona siger:

    Det var en rigtig god historie, tak for den!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s