Ildsjælens lys

Denne krans er skabt af Tina Kjær fra Elles Mindes Eventyrlige Blomsterkunst i Nykøbing Falster (hun har øjensynlig ikke en hjemmeside, men en facebookside). Kransen er ustyrligt smuk, lysende, vidunderlig og hun, Tina, har givet den dette navn, Ildsjælens Lys. Smukt.

Nå, men kransen fik jeg lavet til Hanne Oustrup i anledning af hendes 75 års fødselsdag, som vi var til i går. Hyggeligt. Og hun blev glad for kransen.

Jeg tog til Nykøbing i går med Mick, hyggeligt, for at hente kransen. Vi var på Cafe Anno 1972 for at købe friskristede kaffebønner, som jeg jo så selv maler på min dejlige kaffekværn. Og så købte vi også ind, det er dejligt at ikke at skulle gøre det alene.

I det hele taget er jeg glad for at gøre ting sammen med andre. Jeg kan også lide at gøre noget “kun for mig selv”, det er skønt at være alene. Men det er endnu mere skønt også at kunne være sammen med andre og gøre meningsfulde ting sammen. Jo ældre jeg bliver, jo mere værdsætter jeg dette.

I dag er det søndag og jeg har sovet længe og strikket på min karklud. Jeg har lavet soyamælk og jeg har ordnet spirer, linsespirer, som nu er klar til brug, og solsikkekernespirer, som lige er sat i gang. Så har jeg ordnet lidt forskellige kontorting og flyttet lidt rundt, jeg er ved at etablere mig i stuen i det gamle hus, så stuen bliver MIT værelse, hvor der er plads til at jeg kan

  • sove
  • have kontor med alle mine fancy projekter
  • sy
  • spinde (jeg vil i gang med at spinde igen og så skal rokken stå fremme).

Det tager noget tid at flytte alle de ting, men stille og roligt skrider det frem og allerede nu har jeg sovet her i en uge og det virker fint. Hold da op, hvor har jeg flyttet meget runt i det her hus, jeg tror jeg har prøvet at have værelse i alle værelserne undtagen eet. Hver gang man flytter får man ryddet lidt op og smidt lidt ud. Men hold da op, hvor har man mange ting, ja, vi mangler i sandhed ikke noget.

Resten af dagen skal jeg lave en æbletærte sammen med en af de frivillige, vegansk, for han er veganer og så skal jeg lave mad sammen med den anden frivillige. Jeg tror vi laver

  • rødbedecarpaccio (vi har rødbeder og det er en SKØN spise)
  • røde linser hummus
  • kogte ris
  • kogt blomkål – måske en kartoffel-bomkålskarry, ja, det smager godt med risene.
  • og så skal der være et eller andet råkost også……..

Og så, så skal jeg nok tidligt i seng. Jeg ar det godt i min seng, sover så dejligt.

Endnu en god og nyttig dag. Ikke det store. Men hverdagen, som Dan Turell sagde, jeg holder mest af hverdagen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s