Lys og mørke

Det er morgen nu, klokken er næsten otte, men alligevel er det mørkegråt udenfor. Jeg kan se lyse områder i græsset, der må være kommet en smule sne i nat. Eller hagl.

Jeg leder længe for at finde et foto, som jeg syns er egnet. Det bliver dette fra sidste år, som handler om at vi opbygger vores kompost. Det er een af de ting jeg ønsker at vi skal igen, hele to bunker er det min plan at vi skal opbygge her gennem december og januar.

Men ellers  var mit ærinde at skrive lidt om meditation.

Jeg har mediteret i 10 år nu, jeg startede i november 2007. Min lærer er Jens-Erik Risom fra Skolen for Anvendt meditation, elev af Jes Berthelsen. De er begge kloge, indsigtsfulde mænd. Hvad det hele handler om bliver enkelt i deres selskab, men ikke forenklet, for de husker altid hvor komplekst og kompliceret livet i verden opleves.

Oplevelsen er ikke hele sandheden. Vi oplever for eksempel at jorden er flad, men vi ved at den er rund – og vi fornemmer dette når vi ser solen stå op og ser solen gå ned. Vi oplever at det er solen, der bevæger sig op og ned igen, men vi ved at det er jorden selv, som drejer.

Bag alt det komplekse, komplicerede, forvirrede, informationsmættede gemmer sig enkel klarhed. Man skal blot rette sin opmærksomhed mod det. Stille væren.

Hvert åndedræt. Indånding, udånding. Mærke kroppen. Indånding, udånding. Give slip. Indånding, udånding. Mærke kroppen. Jeg er lige her. Jeg er ikke identisk med alle mine tanker, følelser, fornemmelser. Min bevidsthed er et vidne til alt det som jeg oplever som værende mig. Indånding, udånding. Jeg mærker mit hjerte. Mit hjerte slår. Jeg er i live. Jeg lever. Jeg er taknemmelig for at sidde lige her på den jord, der drejer rundt om solen. Den blå planet. Planeten med liv. Jeg er levende, livet er blevet mig givet. Tak. Indånding, udånding. Vidne til tankerne, ideerne, kreativiteten der flyder gennem mig mig. Indtryk bearbejdes, udtryk skabes. Indånding, udånding.

Hver dag.

Daglig træning.

En halv time.

Anne Moloney, den 11. december 2017

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s